Forskel mellem versioner af "Heinrich Friedrich Füger"

Efter læreårene i [[Stuttgart]] (under [[Nicolas Guibal]]) og i [[Dresden]] (under [[Adam Friedrich Oeser]]) kom han [[1774]] til [[Wien]] og derfra som [[kejserlig]] [[pensionær]] til [[Rom]]. Studierne her og tilknytningen til [[Anton Rafael Mengs]]' og [[Pompeo Batoni]]s kunst blev afgørende for hans udvikling. Efter at han [[1782]] havde smykket Dronningensdronningens Bibliotekbibliotek i [[Napoli]] med Freskerfresker, vendte han 1784 tilbage til Wien. Her blev han Prof.professor, Hofmalerhofmaler, Vicedirektørvicedirektør for Kunstakademietkunstakademiet, Direktørdirektør for [[Österreichische Galerie Belvedere-Galeriet]] og Kunstenskunstens Toneangivertoneangiver, Førerenføreren for den wienske Empireempire. Hans Kunstkunst er akademisk-klassicistisk, af Mengs’sk Tilsnittilsnit, gennemdygtig i sin Kunnenkunnen, og wiensk Yndeynde er tilsat de strengt idealiserende Kravkrav. Af hans mange mytol.mytologiske-hist.historiske og allegoriske Billederbilleder kan anføres »''Adam og Eva klagende over Abel«'', »''Germanicus’ Død«død'', en række arbejder efter [[Klopstock]]s ''Messiade'' (og ligeledes udmærkede Tegningertegninger med samme Emneremner, stukne af Leypold (Carl Julius von Leypold?). Som Portrætmaler[[portrætmaler]] var F.Füger fremragende (Portrættermed portrætter af ham selv og Broderenbroderen ved Flygeletflygelet i Berlins Nationalgal. m. v.). Foruden i alt nævnte er F. også repræsenteret i Lichtenstein-, Budapests, Münchens Gal. medog flereandre.