Versionen fra 2. dec. 2012, 14:40 redigér YFdyh-bot (diskussion \| bidrag) 13.808 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer et:Meripuju ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jan. 2013, 10:40 redigér fjern redigering Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse Gå til næste forskel →
Linje 12: \| slægt = [[Artemisia]] \| slægt_da = Malurt \| art = ~~Artemisia~~A. maritima \| binomialnavn = Artemisia maritima \| binomial_autoritet = [[L.]] }} __NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (januar 2013) i denne [[Art (biologi)\|artikel]] --> '''Strand-Malurt (''Artemisia maritima'')''' er en bestanddannende og opretvoksende [[staude (botanik)\|staude]]. Stænglerne er stive og tæt behårede. De nederste dele bliver som regel helt træagtige. Bladene sidder spredt, og de er ensartet gråhvide på begge sider. Bladranden er hel, men da bladene er dobbelt fjersnitdelte, bliver de ganske trådagtige. Blomstringen sker i august-september, hvor man finder de bittesmå, gule blomster samlet i små kurve. Kurvene danner tilsammen en endestillet top. Frugterne er små nødder uden [[fnok]]. De modner godt og spirer villigt på det rette voksested.▼ '''Strand-Malurt''' (''Artemisia maritima'') er en 15-60 cm høj [[urt]] eller [[halvbusk]], der i Danmark vokser på [[strandenge]] og i rørsump. == Beskrivelse == ~~;Ikke-synlige træk~~ ▲~~'''~~Strand-Malurt ~~(''Artemisia maritima'')'''~~ er en bestanddannende og opretvoksende [[~~staude~~Staude\|flerårig urt]]. [[Stængel_(~~botanik~~plantedel)\|~~staude~~Stænglerne]]~~. Stænglerne~~ er stive og tæt behårede. De nederste dele bliver som regel helt træagtige. [[Blad_(plantedel)\|Bladene]] sidder spredt, og de er ensartet gråhvide på begge sider. ~~Bladranden~~[[Bladrand]]en er hel, men da bladene er dobbelt fjersnitdelte, bliver de ganske trådagtige. Blomstringen sker i august-september, hvor man finder de bittesmå, gule blomster samlet i små kurve. Kurvene danner tilsammen en endestillet top. Frugterne er små nødder uden [[fnok]]. De modner godt og spirer villigt på det rette voksested. Rodnettet består af korte, vandrette jordstængler, som bærer de mange, dybtgående trævlerødder. Hele planten er stærk aromatisk og den indeholder mange kemiske forbindelser, der betinger dens brug i medicin og som nydelsesmiddel (se nedenfor).▼ [[Blomstring (botanik)\|Blomstringen]] sker i [[august]]-[[september]], hvor man finder de bittesmå, gule [[blomst]]er samlet i små kurve. Kurvene danner tilsammen en endestillet top. [[Frugt]]erne er små [[nød]]der uden [[fnok]]. De modner godt og [[Spiring (plante)\|spirer]] villigt på det rette [[voksested]]. ~~;Størrelse~~ ~~0,40 x 1,20 m (40 x 5 cm/år).~~ [[Rod (plantedel)\|Rodnettet]] består af korte, vandrette [[Jordstængel\|jordstængler]], som bærer de mange, dybtgående [[Trævlerod\|trævlerødder]]. ~~;Hjemsted~~ Planten findes på næringsrig, gruset bund ved tangvolde og opskyllede tangbælter langs Danmarks indre kyster. Her vokser den sammen med bl.a. [[Almindelig Marehalm]], [[Almindelig Strandkål]], [[Bakke-Nellike]], [[Gul Snerre]], [[Smalbladet Timian]] og [[Strand-Mandstro]].▼ Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 1,20 m (40 x 5 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som [[kulturplante]]. == Voksested == ▲Planten findes på [[Næringsstof (plantenæring)\|næringsrig]], gruset bund ved tangvolde og opskyllede tangbælter langs ~~Danmarks~~[[Danmark]]s indre ~~kyster~~[[kyst]]er og langs den [[Jylland\|jyske]] vestkyst. Her vokser den sammen med bl.a. [[Almindelig Marehalm\|Marehalm]], [[Almindelig Strandkål\|Strandkål]], [[Bakke-Nellike]], [[Gul Snerre]], [[Smalbladet Timian]] og [[Strand-Mandstro]]. ;== Anvendelse ==▼ ▲~~Rodnettet består af korte, vandrette jordstængler, som bærer de mange, dybtgående trævlerødder.~~ Hele planten er stærk aromatisk og den indeholder mange kemiske forbindelser, der betinger dens brug i medicin og som nydelsesmiddel ~~(se nedenfor)~~. ▲;Anvendelse Strand-Malurt indeholder bitterstoffer og alkaloider, som virker ormefordrivende. Derfor har udtræk af planten været anvendt som [[ormekur\|ormemiddel]]. Senere blev den beske smag populær, og i dag er planten meget eftertragtet som [[krydderi]] på [[snaps]] ("bjesk"). == Kilder == * Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191. {{Krydderurter}}

Strandmalurt: Forskelle mellem versioner