J.F. Steffensen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Opretter artiklen
(Ingen forskel)

Versionen fra 25. jan. 2013, 19:09

Johan Frederik Steffensen (28. februar 1873 i København20. december 1961 i Hellerup) var en dansk matematiker og aktuar, og professor ved Københavns Universitet.

Han blev student fra Metropolitanskolen i 1890 og gav sig herefter til at studere jura ved Københavns Universitet, hvor han blev cand. jur. i 1896.

Fra skoletiden havde Steffensen stor interesse for matematik og han fortsatte sideløbende med jura-studiet sin videre matematiske uddannelse. I 1912 erhvervede han doktorgraden (dr. phil.) for en matematisk afhandling (disputats) med titlen Analytiske Studier med Anvendelser på Taltheorien.

Efter forskellige ansættelser som jurist i forsikringsselskaber, tog Steffensen i 1914 imod et tilbud om at blive administrerende direktør i livsforsikringsselskabet ”Tryg”. Hans år med ansættelser i forbindelse med praktisk forsikringsvirksomhed blev imidlertid meget hårde og han blev udsat for omfattende kritik og angreb. Steffensen var først og fremmest videnskabsmand og lykkeligvis blev han i 1919 udnævnt til docent i forsikringsmatematik ved Københavns Universitet. Docenturet blev i 1923 omdannet til et professorat i forsikringsmatematik, hvori han virkede frem til pensionering i 1943.

Steffensen skrev et meget stort antal både rent matematiske og forsikringstekniske afhandlinger, og han var i årene 1918-1948 dansk redaktør af ”Skandinavisk aktuarietidskrift”. Til undervisningen af de aktuarstuderende skrev han flere lærebøger af stor betydning for udviklingen af aktuarvidenskaben i Danmark på et fast matematisk grundlag.

Johan Frederik Steffensen blev Ridder af Dannebrog 1930, Dannebrogsmand 1938, og Kommandør af 2. grad i 1946.

Kilder