Sakristi: Forskelle mellem versioner

Et '''sakristi''' er et rum i [[kirke (bygning)|kirken]], hvor messeklæder, [[liturgi]]ske bøger, alterkar, [[monstrans]]er, lys og andet, som bruges ved [[gudstjeneste]]n, opbevares. Her ifører [[præst]]en (præsterne) sig den til [[gudstjeneste]]n foreskrevne dragt. Af samme grund kaldes sakristiet derfor også mange steder også for ''præsteværelset''.

De ældste danske sakristier stammer fra ca. [[1250]], men sakristier blev først almindelige i [[1400-tallet|14]] – [[1500-tallet]]. Man havde brug for et rum til at opbevare [[alter|alterbordet]] i, før det blev skik at bruge faste alterborde. DerforSakristiet er sakristiet knyttet til [[kor (kirkedel)|koret]], den del af kirkerummet, hvor alteret bruges underhovedalteret gudstjenestenstår. Man kan som regel kun komme ind i sakristiet fra koret. Dette gjorde sakristiet til kirkens sikreste rum, og derfor opbevarede man før i tiden ikke blot de gejstlige genstande i sakristiet, men også penge, skøder, breve og andre værditing, der blev gemt i [[kirkekiste|kirkekisten]]. Vinduerne til sakristiet var af samme årsag tilgitrede.