Fairey Swordfish: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bismarck, ubåde, Japan... |
|||
Linje 35:
'''Swordfish''' (med øgenavnet ''Stringbag''; indkøbsnet) var et [[hangarskib]]sbaseret [[Storbritannien|britisk]] [[biplan]], bygget af [[Fairey]]-flyfabrikken.
[[Royal Air Force]] havde fået monopol på britisk militærflyvning<ref>''Fleet Air Arm'' blev dannet i 1924, og samlede de RAF-fly, der var skibsbaserede. Det var først i 1939 at Royal Navy overtog FAA.</ref>. Det udmøntede sig bl.a. i at man negligerede hangarskibsfly betragtelig. Fairey Swordfish var forældet allerede da det fløj første gang i 1934, men Royal Navy måtte tage til takke med flyet. Den lave flyvehastighed havde dog flere fordele. Det var nemmere at lande på et gyngende hangarskib, torpedoer skulle kastes ved lav fart, og fjendens skytter var ikke vant til at skyde efter så langsomme fly.
Fairey Swordfish blev anvendt til rekognoscering, og havde tre besætningsmedlemmer; pilot, navigatør og radiotelegrafist/agterskytte. Torpedomissioner blev fløjet uden navigatøren. Ved [[Slaget ved Taranto]] d. 12. november 1940 sænkede 21 Swordfish-fly et italiensk [[slagskib]], og beskadigede to mere. Den tyske [[Kriegsmarine]]s store enheder kunne ikke sejle ind Middelhavet, og Vichy-Frankrig havde mistet slagskibe ved [[angrebet ved Mers-el-Kébir]] i juli 1940. Det stækkede aksemagternes flådestyrke i Middelhavet kraftigt.
Linje 44:
== Udvikling ==
Efterfølgeren Fairey Albacore havde problemer med Bristol Taurus-motoren, og levede ikke op til forventningerne. Royal Navy måtte derfor fortsætte med Swordfishen resten af krigen. Swordfish Mk II fik forstærket vingerne, så den kunne affyre otte tretommers RP-3-raketter mod skibsfart. Swordfish Mk III havde en ASV-radar (''Air-to-Surface Vessel'') mellem de faste understelsben.
== Kilder ==
{{Reflist}}
{{Commonscat|Fairey Swordfish}}
Line 50 ⟶ 53:
{{Flystub}}
[[Kategori:
[[Kategori:Royal Navy]]
[[Kategori:Fly fra 2. verdenskrig]]
| |||