Diskussion:Danmark-Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Under den ældre enevælde (1660-1720): sidste to afsnit - laver kommentarer om til selvstændigt afsnit |
m begrundelse + lidt småret |
||
Linje 152:
== Norges politiske stilling i rigsfællesskabet ==
Efter tabet af eget rigsråd i 1536 var Norge - i modsætning til de danske landsdele, hverken repræsenteret i det danske rigsråd eller på de danske valg-, hyldings- og stændermøder. Det blev således godt nok ikke fuldt ud "et ledemod af Danmarks Rige" (dvs. en dansk provins), men havde heller ikke egen repræsentation på unionsniveau. Når ingen norsk adelsmand fandt optagelse i rigsrådet skyldtes det, at det hverken var i rigsrådets eller kongens interesse at skabe en ny norsk højadel<ref>C. O. Bøggild Andersen, s. 250</ref>. Afløseren for rigsrådet var "[[herredag]]e", der var møder mellem kongelige kommissionærer i Norge, norske [[adel]]smænd og [[lagmand|lagmændene]]. Det var således en mere bredt sammensat institution end det gamle rigsråd, der dog havde et stærkt islæt af kongelige embedsmænd.
Hovedparten af den norske embedsstand var født i Danmark eller Tyskland, og Norge blev i den forstand regeret af "fremmede", men dette var ikke usædvanligt i datidens samfund. Store dele af periodens danske embedsstand var således født i [[Tyskland]]. En del embedsmænd i centraladministrationen, som fx. arkitekten bag landboreformerne [[Christian Colbjørnsen]], var norskfødte, og nordmænd kunne ad denne vej påvirke rigets fælles anliggender. ▼
▲Hovedparten af den norske embedsstand var født i Danmark eller Tyskland, og Norge blev i den forstand regeret af "fremmede", men dette var ikke usædvanligt i datidens samfund. Store dele af periodens danske embedsstand var således født i [[Tyskland]]. En del embedsmænd i centraladministrationen som fx. arkitekten bag landboreformerne [[Christian Colbjørnsen]] var norskfødte, og nordmænd kunne ad denne vej påvirke rigets fælles anliggender.
Enevoldskongerne tillagde besiddelsen af Norge stor betydning, hvilket efter Napoleonskrigene ligefrem fik Frederiks 6.s nevø og statsholder i Norge prins Christian Frederik til at gå i spidsen for den norske selvstændighedsbevægelse og sammenkalde den grundlovgivende [rigsforsamling på [[Eidsvoll]] med det formål som "Norges tronarving" at bevare huset [[Oldenborg]]s ret til kongedømmet Norge.<br />
Norges økonomiske og politiske udvikling i dansketiden sikrede, at landet fik mulighed for at opnå reel politisk suverænitet i unionen med Sverige 1814-1905. Som den danske historiker C. O. Bøggild-Andersen har udtryk det:
Line 225 ⟶ 224:
Min hovedindvending mod den nuværende tekst er, at den ikke beskriver den assymetri der var m. DK og Norge i perioden. Danmark havde et rigsråd, der påvirkede fællesanliggender som udr. politik og flåde, mens Norge "kun" havde kontrol over egne anliggender. Det er jo denne situation, vi skal have beskrevet. Som Porskrog siger: "Norge blev statsretligt lagt ind under Danmark og dermed under den fælles autoritet, som den danske konge og det danske rigsråd udøvede". Dvs. en statsdannelse/union bestående af to enheder, der begge var kongeriger, men med det danske rigsråd som ansvarlig for det fælles kongevalg og fælles anliggender (i samspil med kongemagten). Det afspejler et ulige magtforhold ml. de to enheder i unionen og en ulige forfatningsmæssig status. Med moderne termer ville man sige, at Norge havde indre selvstyre. At dette selvstyre så omfattede alt det væsentligste for det norske samfund og folk er en anden sag.
Men hvor ser du det mulige kompromis?--[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 27. jan 2013, 22:27 (CET)
Jeg har nu indsat de to sidste afsnit. Her har jeg udover at nuancere spm. prøvet at gøre teksten mere leksikal ved at fjerne de lange kildeuddrag og præget af argumentation for et bestemt synspunkt (og imod et andet). Samt bruge nutidige formuleringer. Det har så også gjort teksten væsentligt kortere. Samtidig har jeg opdelt spm. i Norges juridiske og politiske stilling for at fremme overskueligheden og tydeliggøre skellet ml. formel og reel suverænitet. Præsentationen af de to sidste afsnit gør det jo nok ikke nemmere at blive enige, men jeg synes lige så godt, vi kan kigge på det hele samlet. Mvh. --[[Bruger:Orakologen|X]] ([[Brugerdiskussion:Orakologen|diskussion]]) 28. jan 2013, 00:19 (CET)
| |||