Jean-Baptiste-Siméon Chardin: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Jean-Baptiste Siméon Chardin 029.jpg|thumb|left|upright|''StillStillleben Lifemed withglasflaske Glassog Flask and Fruitfrugt'', ca.1750 (læg mærke til reflektionernespejlingerne i glas, frugt og sølv)]]

'''Jean-Baptiste-Siméon Chardin''' ([[1699]] – [[1779]]), eller '''Jean Siméon Chardin''', var en fransk [[Genremaleri|genre]]- og stillelivsmalerstill-lebenmaler fra [[Paris]]. Han var elev af [[Pierre-Jacques Cazes]], kom derefter i [[Noël Coypel]]s [[atelier]], hvor han var sin lærer behjælpelig med udførelsen af forskellige bisagerdetaljer i dennes malerier, og hvor hans sans for disse småtings maleriske behandling blev vakt. Han vandt da også sine første laurbær som [[stilleben]]smaler og blev 1728 optaget i akademiet som maler af blomster, frugter og stilleben, efter at han havde udstillet en række fortrinlige malede billeder, hvis farvevirkning og skuffende natursandhed imponerede akademikerne. Udmærkede prøver på denne ejendommelige side af Chardins kunst findes i talrig mængde i [[Louvre]], endvidere i [[Angers]], [[Cherbourg]] mange flere steder. Chardins kunsthistoriske betydning ligger dog især i hans virksomhed som genremaler, folkelivsskildrer; hans rige produktion på dette område er som en fredelig hyggelig plet midt i tidens galante maleri; i stedet for rokokomaleriets elskovshandeler etc. fremstiller han borgerlige familieinteriører, i hvis rene, sunde luft livet glider hen under arbejde, bøn og huslig syslen: den tækkelige tjenestepige er optaget i sit luftige køkken, moderen hjælper børnene med påklædningen eller med lektier osv. – alt i en enkelt naiv fremstillingsvis, fri for [[Jean-Baptiste Greuze]]s sødladenhed, og med en farvekunst, der var langt forud for tiden. Chardins ærbart-borgerlige kunst, der en tid gjorde betydelig lykke, hvad de mange gengivelser i [[kobberstik]] vidner om, fejedes bort af [[Jacques-Louis David|Davids]] klassicisme for først omkring 1900 tid at drages op af sin ufortjente glemsel. Til Chardins kendteste værker hører ''Bordbønnen'', ''Den arbejdsomme Moder'', ''Korthuset'', ''Olieflasken'' (i Louvre, der ejer ca. 30 af hans værker) og ''Damen, der vil forsegle Brevet'' ([[Kaiser-Friedrich-Museum]] i [[Berlin]]); [[Stockholms Nationalmuseum]], har en halv snes billeder og National Gallery i London har fem.