Panserskib: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m Robot tilføjer sh:Oklopnjača
m Retter stavefejl; kosmetiske ændringer
Linje 44:
[[Royal Navy]] var ikke interesseret i at sætte sit forspring i dampdrevne linjeskibe over styr, men gik alligevel ind i det nye kapløb, fast besluttet på, at det første britiske panserskib skulle udkonkurrere de franske skibe på alle felter, især i hastighed. Et hurtigt skib ville have fordelen af selv at kunne vælge afstand i en kamp, hvilket kunne gøre det usårligt over for fjendtlig beskydning. De britiske planer gik mere i retning af en stor, stærk [[fregat]] end et [[linjeskib]]. Kravet om høj fart resulterede i et meget langt skib, som var nødt til at blive bygget af jern.<ref name = "Iron"/> Resultatet var [[HMS Warrior (1860)|''Warrior'']], bygget og søsat i [[1860]]. ''Warrior'' var en designmæssig succes. Hendes kanoner og panser var mere effektive end ''La Gloire''s, og i kraft af det største sæt dampmaskiner, der indtil da var installeret på et skib, kunne hun præstere 14,3 knob (26,5&nbsp;km/t).<ref name = "Iron"/>
 
Allerede i [[1862]] havde de europæiske flåder taget panserskibene til sig. Storbritannien og Frankrig havde hver 16 skibe, der enten var færdige eller under bygning, og de britiske skibe var de største. [[Østrig]], [[Italien]], [[Rusland]] og [[Spanien]] var også i gang med at bygge panserskibe.<ref>Sondhaus, p.76</ref> Det første slag mellem panserskibe involverede imidlertid hverken StorbritanienStorbritannien eller Frankrig, og de skibe, der deltog i det, var markant forskellige fra bredside-armerede, fuldriggede skibe som ''La Gloire'' og ''Warrior''. Begge parters brug af panserskibe i den [[Amerikanske Borgerkrig]], og sammenstødet mellem de [[italien]]ske og [[østrig]]ske flåder i slaget ved Lissa, fik en afgørende indflydelse på udviklingen i panserskibenes design.
 
=== De første søslag mellem panserskibe: Den amerikanske borgerkrig ===
Linje 73:
 
== Artilleri og taktik ==
Anvendelsen af jernpanser betød, at den traditionelle bevæbning med dusinvis af lette kanoner blev ubrugelig, fordi kuglerne ville være virkningsløse over for et pansret skrog. For at gennembryde panseret blev der installeret stadig kraftigere kanoner på panserskibene. Der bredte sig imidlertid også den overbevisning, at vædring var den eneste måde at sænke et panserskib på. Den voksende størrelse og vægt af kanonerne betød også, at man forlod den opstilling i bredside, der havde været gældende fra linjeskibenes tid, og gik over til at have en håndfuld kanoner i tårne, der kunne skyde i alle retninger.
 
=== Vild med vædring ===
Linje 90:
[[HMS Warrior (1860)|HMS ''Warrior'']] havde en blanding af 110-pund (17,8&nbsp;cm) riflede bagladere og traditionelle 68 pund glatløbede forladere. ''Warrior'' var typisk for problemerne med at finde den rigtige armering. Bagladekanonerne, der var designet af industrimanden William George Armstrong, skulle egentlig repræsentere næste generation af svære kanoner til Royal Navy, men de blev kort tid efter taget ud af brug i flåden.<ref name="Beeler-71">Beeler, p.71</ref>
 
Bagladerne havde på papiret store fordele. En baglader kunne lades ud at kanonen skulle flyttes, hvilket var en langvarig proces, især hvis man også skulle til at indstille sigtet på ny. Armstrong-kanonerne på ''Warrior'' havde også fordelen af at være lettere end glatløbede kanoner med tilsvarende kaliber, og fordi de var riflede, var de også mere træfsikre.<ref name="Beeler-71"/> Alligevel blev konstruktionen kasseret på grund af problemer, som plagede bagladerne i årevis.
 
Bagladerens svaghed lå i problemerne med at lukke lademekanismen effektivt. Alle kanoner fungerer ved at krudt eksploderer og bliver til gas. Eksplosionen sender kanonkuglen (eller granaten) ud af kanonens munding, men udløser også et vældigt tryk på resten af kanonen. Hvis lukkemekanismen bagtil ikke er fuldstændig tæt, risikerer man, at der trænger gas ud, eller at den beskadiges. Dette betyder, at granaterne bliver skudt ud med mindre effekt, og det kan også være en trussel mod besætningen. Armstrong-kanonerne på ''Warrior''' havde begge problemer. Deres granater var ikke i stand til at gennembryde 120&nbsp;mm panser, svarende til hvad ''La Gloire'' havde, og somme tider fløj lukkemekanismen baglæs ud af kanonen. Den franske og den tyske flåde oplevede tilsvarende problemer, da de indførte bagladekanoner.<ref>Beeler, p.72–3</ref>
Linje 133:
 
=== Torpedoer ===
Panserskibenes tid faldt sammen med udviklingen af [[torpedo]]en som et søkrigsvåben, og det var med til at komplicere såvel panserskibets konstruktion som de taktikker, der skulle bruges i kamp. Den første brug af begrebet torpedo gik på stationære søminer, som blev brugt med vekslende held i den Amerikanske Borgerkrig. I samme krig udviklede man også stangtorpedoen, der bestod af en eksplosiv ladning anbragt i stævnen af et lille skib, der skulle sejle direkte ind i siden på fjendtlige skibe. For første gang oplevede man nu, at et stort krigsskib kunne trues seriøst af et meget mindre, og da kanoner var ret ineffektive mod panserskibe, tog man truslen fra stangtorpedoen alvorligt. Den amerikanske flåde ændrede fire af sine monitors, så de i stedet blev færdigbygget som pansrede stangtorpedo-skibe i 1864–5, men de nåede ikke at komme i kamp.<ref>Sondhaus, p.83</ref> En anden udformning af torpedoen var slæbetorpedoen, og kaldet Harvey-torpedoen, hvor ladningen blev slæbt parallelt med skibssiden med en line eller en udrigger. Den skulle forhindre andre skibe i at vædre, og den skulle gøre bådens eget torpedoangreb mindre selvmordsagtigt.
 
Med [[Robert Whitehead|Whitehead-torpedoen]] kom der et betydningsfuldt og praktisk anvendeligt våben, der kunne bevæge sig ved egen kraft. Den blev udviklet i [[1868]] og vandt stor udbredelse fra 1870'erne, og Whitehead torpedoen indgik i panserskibenes armering i 1880'erne i skibe som HMS ''Inflexible'' og de italienske ''Duilio'' og ''Dandolo''. Panserskibets sårbarhed over for torpedoer var en central del i den maritime tænkning, der blev kaldt ''Jeune Ecole'' og som gik ud på at flytte satsningen fra panserskibe til torpedobåde og krydsere. Her påstod man, at et skib, der havde så meget panser, at det ikke kunne skydes i stykker, til gengæld ville være så langsomt, at det ville være nemt at ramme det med en torpedo. I praksis blev Jeune Ecole's indflydelse kortvarig, men torpedoen kom til at indgå i den forvirrende blanding af våben om bord på panserskibene.<ref>Sondhaus, p.156</ref>
Linje 190:
Selv om panserskibene hurtigt blev udbredt i flåder over hele verden, deltog de kun i få søslag. De fleste europæiske lande afgjorde deres mellemværender på landjorden, og [[Royal Navy]] dominerede havene i en så udstrakt grad, at ingen rivaliserende magter kunne true Storbritannien. Krigshandlinger til søs fik derfor enten karakter af opgør i stormagternes koloniområder, eller i form af sammenstød mellem sekundære sømagter.
 
Der var flere typer panserskibe:<ref>Conway ''All the World's Fighting Ships 1860–1905'', published Conway Maritime Press, 1979. ISBN 0-8317-0302-4</ref>
* Søgående skibe, som var beregnet til at indgå i kamplinjen. De var forløbere for [[slagskib]]ene.<ref>I 1860'erne og 1870'erne brugte man sideløbende udtrykket "slagskibe" om dem. Se for eksempel: Noel, Gerard H. U. et al, ''The Gun, Ram and Torpedo, Manoeuvres and tactics of a Naval Battle of the Present Day'', 2nd Edition, pub Griffin 1885.</ref>
* Skibe til brug langs kysterne og på floder, herunder flådebatterier og "monitors".
* Skibe beregnet til enten at jage handelsskibe eller til at beskytte dem, kaldet [[panserkrydser]]e.
Linje 216:
 
I [[Danmark]] var [[Søværnet|Marinen]] tidligt opmærksom på fordelen ved at benytte panserskibe. Panserbatteriet ''[[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]]'', der ankom til Danmark i 1863, var ved afleveringen det første panserskib i Europa med drejetårne. Samtidig var krigen i 1864 medvirkende til, at der også blev anskaffet tre panserfregatter.
{{Uddybende|Danske panserskibe}}
{{clear}}
 
== Punktum for panserskibet ==
 
{{Uddybende|Slagskib}}
 
Der er ikke nogen officiel udløbsdato for panserskibet, og nogle af dem var stadig i brug i [[1. verdenskrig]]. Hen mod slutningen af det 19. århundrede afløste udtrykkene [[slagskib]] og [[panserkrydser]] begrebet "panserskib".<ref>Beeler, side 154 oplyser, at HMS ''Edinburgh'', søsat 1882 var det første større britiske krigsskib, der blev almindeligt omtalt som et slagskib.</ref>
Linje 231:
== Bevarede panserskibe ==
Der findes et række panserskibe, som enten er blevet restaurerede eller genbyggede, og som nu fungerer som museumsskibe.
* [[HMS Warrior (1860)|HMS ''Warrior'']] ligger fuldt restaureret i [[Portsmouth]], [[England]].
* Panserskibet ''Huáscar'' ligger i havnen i Talcahuano i [[Chile]], og kan besøges.
* Den pansrede kanonbåd ''Cairo'' af City-klassen kan beses i Vicksburg, [[Mississippi]].
* Skroget af monitoren HMVS ''Cerberus'', har overlevet i [[Melbourne]] i [[Australien]].
* [[Northrop Grumman]] i Newport News byggede en kopi af [[USS Monitor]]. Den blev påbegyndt i februar 2005 og var færdig bare to måneder senere.
* Den japanske før-Dreadnought ''Mikasa'' er museumsskib i Yokosuka.
* Det hollandske kystpanserskib ''Buffel'' er museumsskib i [[Rotterdam]].
* Det hollandske kystpanserskib ''Schorpioen'' er museumsskib i Den Helder.
* Skroget af Konfederationens monitor CSS [[Neuse]], kan ses i Kinston [[North Carolina]], og samme sted er en ny kopi af skibet under bygning.
 
== Trivia ==
* I filmen ''Sahara'' fra 2005 har Konføderationens panserskib CSS ''Texas'' en vigtig, men aldeles uhistorisk rolle.
 
== Noter ==
Linje 248:
 
== Litteratur ==
* Eugène M. Koleśnik, Roger Chesneau, N. J. M. Campbell. ''Conway's All the World's Fighting Ships 1860–1905''. Conway Maritime Press, 1979. ISBN 0-8317-0302-4
* Archibald, EHH (1984). ''The Fighting Ship in the Royal Navy 1897–1984''. Blandford. ISBN 0-7137-1348-8.
* Ballard, George, ''The Black Battlefleet''. Naval Institute Press, 1980. ISBN 0-87021-924-3
Linje 254:
* Beeler, John, ''Birth of the Battleship: British Capital Ship Design 1870–1881''. Caxton, London, 2003. ISBN 1-84067-534-9
* Brown, DK (2003). ''Warrior to Dreadnought: Warship Development 1860–1905''. Caxton Editions. ISBN 1-84067-529-2.
* {{cite book
| last =
| first =
Linje 277:
* Noel, Gerard et al, ''The Gun, Ram and Torpedo, Manoeuvres and tactics of a Naval Battle of the Present Day'', 2nd Edition, pub. Griffin 1885
* Northrop Grumman Newport News, [http://www.nn.northropgrumman.com/news/2005/050226_news.html Northrop Grumman Employees Reconstruct History with USS Monitor Replica]. Retrieved on 2007-05-21
* Reed, Edward J ''Our Ironclad Ships, their Qualities, Performance and Cost''. John Murray, 1869.
* Sondhaus, Lawrence. ''Naval Warfare 1815–1914''. Routledge, London, 2001. ISBN 0-415-21478-5.
* Sandler, Stanley. ''Emergence of the Modern Capital Ship'' (Newark, DEL. Associated University Presses, 1979.