Forskel mellem versioner af "Martin Heidegger"

790 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
ingen ændringskommentar
|påvirket = [[Giorgio Agamben|Agamben]] · [[Hannah Arendt|Arendt]] · [[Maurice Blanchot|Blanchot]] · [[Derrida]] · [[Michel Foucault|Foucault]] · [[Hans-Georg Gadamer|Gadamer]] · [[Lacan]] · [[Lefebvre]] · [[Levinas]] · [[Merleau-Ponty]] · [[Jean-Luc Nancy]] · [[Jean-Paul Sartre|Sartre]] · [[Peter Sloterdijk|Sloterdijk]] · [[Gianni Vattimo]]
}}
'''Martin Heidegger''' ([[26. september]] [[1889]] – [[26. maj]] [[1976]]) var en af det 20. århundredes største [[Tyskland|tyske]] [[filosof]]fer og [[Eksistentiel_fænomenologi|eksistentielle fænomenologer]]. Hans mest berømte værk er ''[[Væren og tid]]'', der først blev oversat til dansk i 2007.
 
== Biografi ==
Martin Heidegger har mange filosofiske skikkelser, og mange kategoriske betegnelser er blevet hægtet på ham, dels af ham selv, dels af andre. Måske fordi så mange forskellige filosoffer har været inspireret af Heidegger. Det gælder indlysende en hermeneutiker som [[Hans-Georg Gadamer]], en eksistentialist som [[Jean-Paul Sartre]], en fænomenolog som [[Maurice Merleau-Ponty]], men også en frankfurter-filosof som [[Herbert Marcuse]]. Marcuse studerede filosofi i Freiburg under Martin Heidegger og skrev en doktorafhandling om [[Hegel]] og Heideggers filosofi. Også i Marcuses senere marxistiske forfatterskab er påvirkningen fra Heideggers eksistensfilosofi tydelig. Måske skyldes de mange kategoriseringer også, at Heideggers egne inspirationskilder er så mange- og forskelligartede, som tilfældet er. Man kan nævne [[Heraklit]], [[Parmenides]], [[Aristoteles]], [[Immanuel Kant|Kant]], [[Hegel]], [[Kierkegaard]], [[Nietzsche]], [[Dilthey]] og frem for alle [[Husserl]].
 
=== [[Hermeneutik]]erenFænomenologien ===
Heidegger videreudvikler Husserls transcendentale fænomenologi til det der bl.a. er kaldt [[eksistentiel fænomenologi]] og hermeneutisk fænomenologi (se herunder). Den moderne [[fænomenologi]] blev grundlagt af [[Edmund Husserl]] i form af den [[transcendental fænomenologi|transcendentale fænomenologi]]. Husserls projekt med transcendental fænomenologi var at forstå og beskrive de rene teoretiske forudsætninger for [[viden]], og hermed nå frem til en lære, der baserede sig på den absolutte [[sandhed]]. Det er således den transcendentale fænomenologis opgave at finde de universelle regler, den absolutte sandhed. Man må gå til fænomenerne selv og sætte alle filosofiske forestillinger om dem i parentes, mens de undersøges.
 
Heidegger tager på centrale områder afstand fra Husserls transcendentale fænomenologi, ikke mindst ved at fæstne forståelsen af mennesket i menneskets umiddelbare gøren og forstående åbenhed for verden, kaldet væren-i-verden. <ref name="Heideggers opgør med Husserl">Jacob Dahl Rendtorff (2004) Fænomenologien og dens betydning. I: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.), ''Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer'', 2. ed., pp. 277-309. Roskilde Universitetsforlag.</ref> Herved flytter Heidegger nemlig fokusset væk fra den subjektive/første persons bevidsthed (det transcendentale ego), som Husserl og den transcendentale fænomenologi tager udgangspunkt i, og peger herved på den større baggrund af anonym og meningsfuld erfaring, som mennesket først og fremmest må forstås i lyset af. Herved opnår Heidegger også frem til en mere kompleks forståelse af fænomenologiens projekt, idet vi ikke uden videre - som Husserl antog det - kan sætte verden og vores engagement i den i parantes (Rendtorff, 2004). På denne måde gør Heidegger op med reduktionistiske og idealistiske menneskeforståelser generelt, og specifikt med René Descartes dualisme og den transcendentale filosofi hos Immanuel Kant og Edmund Husserl.
 
=== Hermeneutikken ===
I hovedværket ''[[Væren og tid]]'' (tysk: "Sein und Zeit") radikaliserer Heidegger Diltheys [[hermeneutik]] og udvikler en generel lære om [[menneske]]ts erkendelse, eller hvad Heidegger kalder ''tilstedeværen''. Ifølge Heidegger kan et historisk fænomen ikke forstås uden medvirken fra fortolkerens forforståelse. En [[fortolkning]] følger således en [[cirkel]]struktur. Det er, hvad der skal forstås ved [[Den hermeneutiske cirkel]].
 
 
Heideggers elev Gadamer udgav ''[[Sandhed og metode]]'' i 1960, hvor han uddybber og videreudvikler læren om forforståelse og den hermeneutiske cirkel. Det står tilbage som standardværket inden for den moderne hermeneutik.
 
=== Fænomenologen ===
Den moderne [[fænomenologi]] blev grundlagt af [[Edmund Husserl]]. Fænomenologiens projekt var og er at forstå og beskrive de rene teoretiske forudsætninger for [[viden]], og hermed nå frem til en lære, der baserede sig på den absolutte [[sandhed]]. På denne måde skulle alle tidligere filosofiske og videnskabelige resultater revurderes. Ifølge Husserl tager videnskaberne udgangspunkt i, at virkeligheden eksisterer uafhængig af vor bevidsthed. Men for Husserl er der usikkerhed omkring selve den proces hvorigennem vor virkelighedsopfattelse skabes. På den måde kan man sige, at virkeligheden er skabt af mennesket. Det er således fænomenologiens opgave at finde de universelle regler, den absolutte sandhed. Man må gå til fænomenerne selv og sætte alle filosofiske forestillinger om dem i parentes, mens de undersøges. Herunder den forestilling, at der eksisterer en objektiv realitet uden for og uafhængigt af den transcendentale bevidsthed – at omverden eksisterer som selvstændig realitet. Heri ligger en kortlægning af den menneskelige bevidstheds sande natur, den naturlige indstilling til verden, som hverken er påvirket af forudfattede meninger eller videnskab.
 
Husserls fænomenologiske metode er blevet overtaget af mange andre filosoffer og er fx af [[Roman Ingarden]] blevet anvendt til at studere hvordan bevidstheden konstituerer æstetiske objekter. Heidegger og Sartre, der begge betragtede sig som fænomenologer, benyttede metoden til at studere menneskets specielle måde at være til på.
 
==== Tilstedeværen ====
 
=== Værker om Heidegger på dansk ===
* Gørtz, Kim (2003): Tankens åbenhed, Samfundslitteratur.
* Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.), ''Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer'', 2. ed., pp. 277-309. Roskilde Universitetsforlag.
 
=== Betydningsfulde anvendelser af Heidegger ===
139

redigeringer