Elizabeth 1. af England: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
[[Fil:Eliza1.JPG|thumb|Dronning Elizabeth 1., dronning af England, Irland og Frankrig]]
 
Elizabeth 1., 7.9.1533-24.3.1603, dronning af England fra 1558; eneste datter af Henrik 8. og hans anden dronning, Anne Boleyn. Elizabeth overtog tronen efter sin afdøde halvsøster Maria 1. den Blodige på et tidspunkt, da England var i dyb krise. Hendes regeringstid blev én lang balancegang mellem stridende kræfter. Hjemme måtte hun vogte kronens interesser over for et aggressivt Parlament, der var domineret af en højtråbende puritansk fraktion. Desuden måtte hun finde en løsning på den religiøse konflikt, som var blevet stærkt tilspidset af Marias rekatoliseringspolitik og fik ny næring, da mange landflygtige protestanter vendte hjem straks efter tronskiftet. Dette vanskelige kunststykke løste hun mesterligt med en helt ny kirkeordning, The Elizabethan Settlement (1559), som nok fastholdt bruddet med romerkirken, men alligevel anbragte den anglikanske kirke på en læremæssig midterkurs og sikrede dronningens kontrol med det kirkelige magtapparat.
'''Elizabeth 1.''' ([[7. september]] [[1533]] – [[24. marts]] [[1603]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|elizabeth1}}</ref>) var dronning af [[England]] fra [[1558]] til 1603 som datter af [[Henrik VIII af England|Henrik VIII]] og hans anden hustru, [[Anne Boleyn]]. Inden Elizabeth fyldte tre år, havde han ladet hendes moder halshugge i Tower. Kongens næste hustru, [[Jane Seymour]], fødte kongen den længe ønskede søn, Edward, som fulgte Henrik 8. på tronen efter faderens død som [[Edward 6.]] Den unge Edward led (vistnok) af [[tuberkulose]] og døde i 1553. [[Maria 1. af England]], datter af Henrik 8. og [[Katharina af Aragonien]], fulgte broderen på tronen. Hun blev kendt som Bloody Mary. Ved Marias død blev Elizabeth dronning af England den [[17. november]] [[1558]].
Udadtil måtte hun ved diplomatisk smidighed kompensere for Englands manglende styrke. Et særligt problem i forhold til Europas katolske magter bestod i, at de anså Elizabeths kongemagt for illegitim, fordi den katolske kirke aldrig havde anerkendt ægteskabet mellem hendes forældre. De satsede i stedet på hendes skotske slægtning Maria 2. Stuart som retmæssig arving. Denne uforsonlige strid var baggrunden for, at den skandaleombruste Maria Stuart fra 1568 blev holdt i husarrest i England og sluttelig i 1587 henrettedes efter at være blevet afsløret som midtpunkt i en større sammensværgelse. Det var den direkte optakt til det stort anlagte spanske invasionsforsøg i 1588, da Filip 2. satte sin formidable orlogsflåde, Den Uovervindelige Armada, ind på med militær magt at tvinge Elizabeth bort fra tronen. Det storstilede projekt endte imidlertid i ynkelig fiasko, en kombination af dårlig spansk planlægning, engelsk held og ugunstige vejrforhold. Derefter var Elizabeths position endelig sikret såvel hjemme som ude.
Elizabeths uomtvistelige succes som regent må ikke blot tilskrives dronningens politiske tæft og talent for at holde vanskelige situationer flydende, men i lige så høj grad hendes sikre menneskevurdering og evne til at vælge fremragende medarbejdere. Ikke mindst takket være disse evner blev Elizabeths lange regeringstid også en blomstringstid økonomisk og kulturelt; således var Elizabeths England også Shakespeares England.
Hun levede dog hele sit liv alene og forblev jomfru.
Efter hendes fader, Kong Henrik 8. halshuggede hans 5 kone, skulle Elizabeth eftersigende have sagt: "Jeg sværger ved gud, at denne ondskab skal stoppe. Jeg sværger ved gud at jeg aldrig vil gifte mig." Dette holdte hun resten af sit liv.
Trods smigrende ægteskabstilbud giftede hun sig aldrig og efterlod sig derfor ingen arvinger. Hun blev således den sidste regent af slægten Tudor på Englands trone. Men hun blev en højtelsket og respekteret dronning i sine 45 år ved tronen. Denne tid vil altid blive husket som englands guldalder.
 
Elizabeth sad i flere år fængslet i The Tower i London, på befaling af sin søster Maria I. Maria så Elizabeth som en trussel, fordi Elizabeth ikke var katolik, men mere støttede den protestantiske retning som sin mor. Maria endte med at løslade Elizabeth; hun kunne ikke halshugge sin egen søster, selv om flere af Marias rådgivere anbefalede hende at gøre det.
 
Elizabeths første udfordring var truslen fra hendes kusine, den skotske og [[katolicisme|katolske]] dronning [[Marie Stuart]], som havde et stærkt og legitimt krav på den engelske trone. Da Marie Stuart måtte flygte fra [[Skotland]], blev hun anbragt i husarrest i England. Her blev hun kontaktet af en oprørsk adelsmand, der ville hjælpe hende med at undslippe, så hun kunne lede et oprør mod Elizabeth. Imidlertid blev de breve, der blev udvekslet, læst af Elizabeths chefspion, [[Francis Walsingham]], og på grundlag heraf blev Marie dømt til døden. Elizabeth underskrev dødsdommen, og Marie Stuart blev henrettet den [[8. februar]] [[1587]]. Marie Stuart havde et tæt samarbejde med den spanske konge, som ønskede hende indsat på den engelske trone for at få en allieret i England, og ikke mindst for at få en katolsk regent som i Spanien.
 
Efter at have slået den "uovervindelige" [[spanske armada]] blev England den [[protestant]]iske højborg. England begyndte nu at etablere sig som en sømagt med dristige kaptajner som [[John Hawkins|Hawkins]], [[Francis Drake|Drake]] og [[Walter Raleigh|Raleigh]]. Tiden bragte også en [[renæssance]] for [[litteratur]]en med navne som [[Shakespeare]], [[Marlowe]] og [[Edmund Spenser|Spenser]]. Elizabeth 1. efterlod et rigt land ved sin død, og hendes regeringstid kaldes den elizabethansk tidsalder eller guldalderen.
 
{{Arvefølge|[[Engelske regenter]]|[[Maria 1. af England|Maria 1.]]<br />[[1553]]-[[1558]]|[[Jakob 1. af England|Jakob 1.]]<br />[[1603]]-[[1625]]}}