Magt: Forskelle mellem versioner

:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957): ”The Concept of Power”. Behavioral Science, vol.2, s. 202</ref> Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).<ref>Robert A. Dahl (1957), s. 203</ref>

Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof [[Michel Foucault]] var fortaler for. Han fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>

I disse analyser er magtbegrebetmagt differentieret, f.eks. i ''direkte magt'' og ''indirekte magt''<ref>[[Søren Christensen (professor)|Søren Christensen]] & [[Poul-Erik Daugaard Jensen]]: ''Kontrol i det stille – om magt og deltagelse'' (ISBN 87-593-0924-5)</ref>. Magt ses her på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.

Denne magt udøves ikke, da den ligger indlejret i aktøren (f.eks. som [[norm]]er). Begrebet er beslægtet med begrebetbegreberne [[struktur]]el [[vold]] og [[symbol]]sk magt, som fremhæver, at magten usynliggøres gennem en følelsesmæssig underkastelse af borgerne under de herskende klassers italesættelse af verden.<ref>Pierre Bourdieu (1997), s.187f.</ref>

Lise *Togeby, Lise et. alt. (2003): Magt og Demokrati i Danmark-Hovedresultater fra magtudredningen,Århus Universitetsforlag