Magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m tilføjelser, fjerner stub |
Ramloser (diskussion | bidrag) m små tilføjelser |
||
Linje 3:
[[Robert A. Dahl]] er ophav til en definition om magtanvendelse:
:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957): ”The Concept of Power”. Behavioral Science, vol.2, s. 202</ref>
Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).<ref>Robert A. Dahl (1957), s. 203</ref> [[Peter Bachrach]] og [[Morgan Baratz]] tager også udgangspunkt i [[aktører]]nes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede [[klasse]]r udøver magt gennem [[dagsorden]]sfastsættelsen. Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof [[Michel Foucault]] var fortaler for. Han fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>
I nyere forskning knyttes magtbegrebet især til [[beslutningstagen|beslutningsprocesser]] i [[virksomhed]]er og i [[stat]]er.
I disse analyser er magt differentieret, f.eks. i ''direkte magt'' og ''indirekte magt''<ref>[[Søren Christensen (professor)|Søren Christensen]] & [[Poul-Erik Daugaard Jensen]]: ''Kontrol i det stille – om magt og deltagelse'' (ISBN 87-593-0924-5)</ref>. Magt ses her på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.
| |||