Suverænitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) m →Afgrænsninger: mindre update |
Ramloser (diskussion | bidrag) tilføjer forskelligt |
||
Linje 1:
[[File:Leviathan gr.jpg|thumb|150px|Omslaget til [[Thomas Hobbes]]' ''[[Leviathan]]'', som fremstiller suverænen som et magtfuldt overhoved, der bærer scepter og sværd.]]
'''Suverænitet''' (([[fransk sprog|fransk]]) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, [[latin]], (superior »højere«)) er
== Historie ==
Suverænitetsbegrebet er grundlaget for [[folkeret]]ten, hvor staters ret til ikke at tåle indblanding fra andre staters side er fastlagt. Den nuværende opfattelse af nationalstaters suverænitet udspringer af principperne bag den [[westfalske fred]] i 1648, hvor statens integritet, grænsekontrollens ukrænkelighed og statens overherredømme over kirken blev grundlagt. Siden 2. verdenskrig har det internationale samarbejde forårsaget begrænsninger i staternes suverænitet, både på [[International politik|overstatsligt]] og [[International politik|regionalt]] plan.▼
I [[filosofi]]en har ideen om suverænitet fra [[Socrates]] til [[Thomas Hobbes]], både omfattet en politisk afgrænsning og et moralsk imperativ om [[implementering]] af begrebet. Ideen omfatter bl.a. et imperativ, der forbinder statens suverænitet med statens evne til at forsvare og garantere sine borgeres interesser. Derfor er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke suveræn.<ref>{{cite journal|last=Bateman|first=C.G.|date=15 February 2011|title=Nicaea and Sovereignty: Constantine's Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty|publisher=University of British Columbia|pages=54–91|ssrn=1759006}}</ref>▼
[[Thomas Hobbes]]' [[Leviathan (Hobbes)|Leviathan]] [[legitimitet|legitimerer]] suverænens magt ved opretholdelsen af lov og orden. I [[enevælde]]n var suveræniteten direkte knyttet til suverænens person, og denne var kun ansvarlig overfor Gud. <ref name="Hansen"/>
Ofte nævnes [[Jean Bodin]]s værk ''Les Six livres de la République'' <ref> 6 bøger om republikken</ref> som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i [[jura|statsretslig]] forstand. De [[feudalisme|feudale]] samfunds magtdeling mellem [[konge]], [[kirke]] og [[adel]] kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for [[enevælden]] som den koncentration af myndighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. <ref name="hede">{{cite web|last=Rasmussen|first=Lise Hedegaard|Year= 2002|title=INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING |publisher=Jean Monnets Skriftserie|page=18}}</ref> Denne tolkning udgjorde grundlaget for [[legitimitet|legitimeringen]] af enevældens magtapperat og var grundlaget for de westfalske traktater.<ref name="hede"/>▼
▲Suverænitetsbegrebet er grundlaget for [[folkeret]]ten, hvor staters ret til ikke at tåle indblanding fra andre staters side er fastlagt. Den nuværende opfattelse af nationalstaters suverænitet udspringer af principperne bag den [[westfalske fred]] i 1648, hvor statens integritet, grænsekontrollens ukrænkelighed og statens overherredømme over kirken blev grundlagt. Siden 2. verdenskrig har det internationale samarbejde forårsaget begrænsninger i staternes suverænitet, både på [[International politik|overstatsligt]] og [[International politik|regionalt]] plan.
Med [[folkesuverænitetsprincippet]] opstod en anden magtdelingslære: Delingen i [[lovgivende magt]], [[udøvende magt]] og [[dømmende magt]], hvor myndigheder udøver suverænitet på folkets vegne. Denne deling skabte et problem, idet der teoretisk set ikke kan være tre suveræner i samme stat.<ref name="Hansen"/> Dette problem løses let i et [[parlamentarisme|parlamentarisk system]], hvor den lovgivende forsamling er defineret som øverste myndighed. I praksis antages den lovgivende forsamling også i lande med klassisk magtdeling for at være suverænen. <ref name="Hansen"/>
▲Derfor er en stat, som ikke handler i borgernes interesser, ikke suveræn.<ref>{{cite journal|last=Bateman|first=C.G.|date=15 February 2011|title=Nicaea and Sovereignty: Constantine's Council of as an Important Crossroad in the Development of European State Sovereignty|publisher=University of British Columbia|pages=54–91|ssrn=1759006}}</ref>
▲Ofte nævnes [[Jean Bodin]]s værk ''Les Six livres de la République'' <ref> 6 bøger om republikken</ref> som det første egentlige teoretiske værk, hvor suverænitetsbegrebet søges afklaret i [[jura|statsretslig]] forstand. De [[feudalisme|feudale]] samfunds magtdeling mellem [[konge]], [[kirke]] og [[adel]] kunne ikke udgøre en suveræn myndighed; Bodin argumenterede for [[enevælden]] som den koncentration af myndighed, der kunne udgøre grundlaget for en suveræn stat. <ref name="hede">{{cite web|last=Rasmussen|first=Lise Hedegaard|Year= 2002|title=INTRODUKTION TIL SUVERÆNITETSBEGREBET - HISTORIE OG BEGREBSAFKLARING |publisher=Jean Monnets Skriftserie|page=18}}</ref> Denne tolkning udgjorde grundlaget for [[legitimitet|legitimeringen]] af enevældens magtapperat og var grundlaget for de westfalske traktater.<ref name="hede"/>
==Begrebsafklaring==
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i [[oplysningstiden]]. I moderne tid omfatter det mindst fire forskellige aspekter:
Line 38 ⟶ 34:
== Litteratur ==
*Hansen, Mogens Herman (2010): ''Demokrati som styreform og som ideologi'', Museum Tusculanums Forlag, København.
*Jellinek, Georg: ''Allgemeine Staatslehre'' (Berlin 2. Opl. 1905)
== Noter ==
| |||