Versionen fra 15. jan. 2013, 00:24 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits tilføjer salomonsen+ links ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. feb. 2013, 11:00 redigér fjern redigering Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits m nogle tilføjelser Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Folkesuverænitetsprincippet''', eller blot '''folkesuverænitet''', er en politisk læresætning, som går ud på at al [[legitimitet\|legitim]] statsmagt hidrører fra [[folk]]et selv. Begrebet står således i modsætning til princippet om [[fyrstesuverænitet]]. Folkesuverænitet kan også beskrives som [[Vox populi]]. Princippet formuleres første gang i en udtalelse fra det engelske parlament i sommeren [[1649]] efter opgøret med kong [[Karl 1. af England]]. Det blev ved udtalelsen i første ombæring, men princippet blev effektueret som [[~~parlamentarime~~parlamentarisme\|parlamentarisk]] princip i England fra [[1689]]. Senere formuleres princippet af [[Jean-Jacques Rousseau]] i hans værk ''[[Socialkontrakten]]''. Folkesuverænitetsprincippet var således tæt knyttet til [[liberalisme]]ns fremvækst i [[1700-tallet\|1700-]] og [[1800-tallet]], hvor det blev brugt som et våben i borgerskabets kamp mod kongemagten og adelens privilegier. I den [[teori\|teoretiske debat]] om [[demokrati]]ets udformning er folkesuverænitetsprincippet defineret som ''folket, der fastsætter og opretholder retsordenen''. I praksis kan dette enten forekomme gennem et direkte demokrati ved vedtagelser i en folkeforsaming, eller i et repræsentativt demokrati, hvor den endelige afgørelse ligger hos [[parlament]]et.<ref name="Hansen"> Hansen (2010), s. 168</ref> Princippet kan dog også være formuleret som "magten udøves i overensstemmelse med folkets vilje".<ref name="Hansen"> Den offentlige mening er i denne tolkning "vox populi", og enhver udøvelse af folkets vilje er i overensstemmelse med princippet. Mange forfatninger rummer referencer til folkesuverænitetsprincippet, eksempelvis [[Norges grundlov]], mens [[Danmarks Grundlov]] fastslår, at magten er hos [[Folketinget]] og kongen i forening og altså kun delvist [[implementering\|implementerer]] princippet. Som regel optræder princippet som et krav som at styret skal udgå fra en [[folkevalgt forsamling]] eller gennem direkte [[folkeafstemning]]er.▼ ▲Mange forfatninger rummer referencer til folkesuverænitetsprincippet, eksempelvis [[Norges grundlov]], mens [[Danmarks Grundlov]] fastslår, at magten er hos [[Folketinget]] og kongen i forening og altså kun delvist [[implementering\|implementerer]] princippet. Som regel optræder princippet som et krav ~~som~~om, at styret skal udgå fra en [[folkevalgt forsamling]] eller gennem direkte [[folkeafstemning]]er. Folkesuverænitetsprincippet er tæt knyttet til [[liberalisme]]ns fremvækst i [[1700-tallet\|1700-]] og [[1800-tallet]] og blev brugt som et våben i borgerskabets kamp mod kongemagten og adelens privilegier. ==Historie== Linje 74: ==Noter== {{reflist}} == Litteratur == *Hansen, Mogens Herman (2010): ''Demokrati som styreform og som ideologi'', Museum Tusculanums Forlag, København. ==Se også==

Folkesuverænitetsprincippet: Forskelle mellem versioner