Forskel mellem versioner af "Østerby (ved Egernførde)"

ingen redigeringsopsummering
m (r2.7.2) (Robot tilføjer ms:Osterby)
|Partei = CDU
}}
'''Østerby''' (dansk) eller '''Osterby''' (tysk) er en landsby og kommune i [[Rendsborg-Egernførde|Rendsborg-Egernførde kreds]] i delstaten [[Slesvig-Holsten]]. Byen ligger cirka 6 kilometer vest for [[Egernførde]] i [[Hytten Bjerge]] i [[Sydslesvig]]. Østerby blev første gang nævnt 1528 som ''Osterbuj''. Byen befandt sig i middelalderen ved den østlige kant af den store grænseskov mellem [[Danskere|danskerne]] og [[Saksere|sakserne]] (stednavnet [[Jernved (Slesvig)|Jernved]] minder stadig om dette skovområde). Østerbys byvåben viser en såkaldt sveberknude, som er hentet fra det i Østerby fundne moselig (''se [[Østerbymanden]]'').
 
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Hytten Bjerge kommunefællesskab (Amt Hüttener Berge).
 
== Østerbymanden ==
[[Fil:Osterby Man.jpg|thumb|100px|left|Østerbymanden med sveberknuden]]
I maj 1948 fandt to brødre fra Østerby, der gravede [[tørv]] i en mose lige ud for byen, 70 cm under mosens overflade et afhuggede hoved, som blev senere kendt som Østerbymanden (''Mann von Osterby''). Kraniet var indsvøbt i rådyrskind og havde mærker efter et (sandsynligvis) bedøvende slag i hovedet. Håret var flettet og samlet til en såkaldt sveberknude på siden af hovedet (opkaldt efter den vestgermansk folkestamme [[Sveber|sveberne]]). Allerede i 98 e. Kr. skrev den romerske historiker [[Tacitus]] i hans etnografisk værk Germania, at germanske mænd bandt deres hår i denne frisure.
 
[[Moselig]]ets dødstidspunkt blev ved hjælp af [[kulstof 14-datering]] dateret til årene 75 til 130 e.Kr. Der findes flere moselig fra [[jernalder]]en, som blev halshugget og sænket i en mose som for eksempel ''Pigen fra Roum Mose''. Østerbymanden er nu udstillet på arkæologisk museum på [[Gottorp Slot]] i [[Slesvig by]].
 
== Eksterne henvisninger ==
Anonym bruger