Sort sol: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Csv (diskussion | bidrag)
Litteraturhenv.
Csv (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 4:
Sort Sol opleves i marsken ved [[Højer]]. Man kan også se sort sol andre steder i landet, men ikke med så mange fugle, som tilfældet er i Sydvestsønderjylland.
 
Sort Sol ender hver aften, når stærene har sat sig til ro i tagrørene, normalt op til en time efter [[solnedgang]]. Stæren kommer til [[marsk]]en for at æde [[stankelben]]s- og gåsebillelarver[[gåsebille]]larver, som findes i store mængder i fugtige græsmarker. Om dagen søger de især føde i de ydre koge af Tøndermarsken, mens de om natten sover på tagrørene. Overnatningsområderne flyttes hele tiden for at snyde rovfuglene, og fordi tagrør efter nogle dages benyttelse brækker, så stæren bogstaveligt talt kommer til at sidde med fødderne i vand. Sort Sol i Tøndermarsken kan enkelte gange rumme op til en million fugle. Når overnatningsflokken bliver større end 500.000 fugle, splittes flokken dog normalt op, da der bliver for megen indre uro.
[[image:Sort sol pdfnet2.jpg|thumb|400px|right|En stærefolk danner fascinerende formationer i luften over Tøndermarsken]]
Årsagen til, at stæren flyver i flok, kender man ikke præcist. En anerkendt teori er, at stæren er [[snæversynet|snæver]]- og [[nærsynet]] og derfor har svært ved at opdage fjender. Dens øjne sidder som hos os mennesker, og den ser fint fremad - men ikke til siden eller bagud. Denne øjenplacering er ideel, når man skal fokusere på et mål, men knap så fordelagtig, når man skal holde vagt. I de store flokke er stærene formentlig bedre i stand til at afvise angreb fra [[rovfugl]]e. Normalt lykkes det rovfuglene at få fat i mange stære i de minutter, hvor Sort Sol foregår. Men når rovfuglen går ind i flokken, reagerer stærene prompte med et sandt bombardement af gylp og skid. En sjælden gang sker det, at stærene får succes med i bogstavelig forstand at “skide en rovfugl ned” - rovfuglens fjerdragt klæber sammen, så den mister flyveevnen, og to gange på 20 år er det registreret, at en ung duehøg er druknet, fordi dette er sket over vand.
 
Når stærene har sat sig og alt er mørkt og roligt, sker det, at der kommer en stor [[Stor hornugle | hornugleStor Hornugle]], som uden nogen form for frygt går til angreb på de sovende stære. Der opstår altid total panik, og overnatningsstedet opgives øjeblikkeligt.
 
De store stæreflokke er en attraktion, som trækker tusinder af gæster til marsken, men mindst lige så store oplevelser findes, når tusinder af gæs samles på de store, åbne arealer. Sammen med talrige andre vandfugle findes gæssene i marsken, hvor den vestligste del ligesom [[Vadehavet]] er gjort til EU[[EF-Fuglebeskyttelsesområde]]. Formålet med disse områder er at opretholde og sikre levestederne, og i marsken findes udover en række sjældne fugle store flokke af [[svane]]r, [[gæs]], [[ænder]] m.v.
 
==Ekstern henvisning==