Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende fra 1875''' er en [[dansk]] [[lov]], som blev inført for at lette den [[politi]]mæssige kontrol med [[indvandrer]]ne.
 
I loven, som var [[Danmark]]s første indvandrerlov, blev det bestemt, at der skulle udstedes [[opholdsbog|opholdsbøger]] til [[udlænding]]e, når de kom til landet. Ved flytning til og fra en [[kommune]] skulle indehaveren af opholdsbogen have den stemplet hos de lokale politimyndigheder. og udlændinge skulle kunne dokumentere, at de kunne forsørge sig selv i mindst otte dage.
Opholdsbøgerne fungerede dermed som et kontrolredskab, der gjorde det muligt for myndighederne at følge indvandrernes færden og derved spore og udvise uønskede personer. Det var især den voksende tilstrømning af [[fattig]]e [[svensk]]e [[arbejder]]e, der aktualiserede behovet hos de danske myndigheder for et sådant lovindgreb.
Mellem [[1860]] og [[1910]] immigrerede mere end 81.000 svenskere til Danmark. De fandt arbejde på de store [[jernbane]]anlæg og arbejdede på [[Københavns befæstning]] eller som [[tjenestepige]]r, i [[landbrug]]et og på [[teglværk]]er, særligt i det østlige Danmark. Mange var sæsonarbejdere, der påtog sig arbejde, det ikke var muligt at få udført med dansk arbejdskraft.