Tempeltræ: Forskelle mellem versioner

'''Tempeltræ (''Ginkgo biloba'')''' er et [[løvfældende]] [[træ (organisme)|træ]] med en slank, næsten søjleagtig [[vækstform]]. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene. [[Stamme (plantedel)|Stammen]] bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hoved[[gren (plantedel)|grenene]] er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden. [[Bark (plantedel)|Barken]] er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] på ældre skud er i virkeligheden bittesmå dværgskud. De sidder spredt på grenene, ligesom de normale knopper på étårsskuddene. [[Blad (plantedel)|Bladene]] er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne. [[Høstfarve]]n er gul. Hunlige og hanlige [[blomst]]er findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne frugter, der stinker af harsk smør ([[smørsyre]]-lugt). Frugter ses kun nu og da i Danmark, og frøene modner ikke ordentligt her. ▼

[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en dybtgående hovedrod med masser af kraftige, tæt forgrenede siderødder. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker. I Østen har man i århundreder anvendt løvet som medicin mod [[svampe]]- og [[bakterie]]infektioner. Det vedholdende rygte om, at bladene indeholder stoffer, der hindrer [[urin]]afgang, kan ikke bekræftes.▼

30 x 10 m (20 x 10 cm/år).▼

;Hjemsted▼

Tempeltræet blev først kendt af europæere i Japan, hvor det findes dyrket ved templerne, og hvor det også findes forvildet. Træet hører dog hjemme i de fugtige blandingsskove langs floderne i det centrale Kina, hvor det (på Emei-bjerget) bl.a. vokser sammen med ''Kalopanax pictus, Cunninghamia lanceolata'', [[Duetræ]], [[Vinterlue]], [[Perny-Kristtorn]], [[Almindelig Sommerfuglebusk]], [[Pilebladet Dværgmispel]], [[Klatre-Brombær]], [[Klatre-Hortensie]], [[Japansk Iris]] og [[Bronzeblad]].▼

I [[1730]] blev det første tempeltræ importeret fra Asien til Europa. Det blev plantet i [[Utrecht]]s Botaniske Have i [[Holland]], hvor det står endnu i dag. ▼

I Danmark kan træet ses i de fleste botaniske haver og arboreter samt en del parker. Desuden er træet plantet hist og her langs veje i større byer da det er meget tolerant overfor luftforurening.▼

;Fossil historie▼

Tempeltræet har eksisteret i mindst 240 millioner år. I dag er der blot én art tilbage. Slægten kendes fra 125 millioner år gamle forsteninger på [[Bornholm]] og fra 4 millioner gamle aflejninger i Nordtyskland. Træet har altså givetvis været i Danmark i over 100.000.000 år. Det kendes fra fossiler fra [[Jura (geologi)|Jura-tiden]] der er næsten identiske med den nulevende art. I modsætning til [[Nåletræ]]er nedstammer Gingko fra [[Frøbregner]]ne, sandsynligvis fra gruppen [[Peltaspermales]]. [[Ved]]det hos Ginkgo er opbygget som hos nåletræerne – hvilket klart adskiller Ginkgo fra frøbregnerne og [[Cykas-ordenen|koglepalmerne]], men ligesom hos koglepalmer har sæd-cellerne egen fremdrift. Både mboile sæd-celler og bladenes form er fællestræk mellem Ginkgo/koglepalmer og [[Bregne]]. <ref>British Conifer Society Journal No. 17, Autumn 2011, ISSN 1742-6227, p. 46-47</ref>(Bladene hos Ginkgo og koglepalmer minder slet ikke om hinanden, men for begge findes der bregner med lignende blade.)▼

== Eksterne kilder/henvisninger ==▼

{{Commonsbilleder|Ginkgo biloba}}▼