Effektforstærker: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) ret |
Glenn (diskussion | bidrag) wiki |
||
Linje 7:
* '''Klasse A''' – Forstærkerens effektforbrug er konstant og uafhængig af hvor megen effekt der afgives til belastningen. Det er ikke muligt at opnå større virkningsgrad end 50 %, og det er kun ved afgivelse af maksimal effekt at denne grænse opnås, så en 50 W forstærker vil have et konstant effektforbrug på mindst 100 W. Der er to undergrupper: En ''single ended'' klasse A forstærker, der var populær med de tidlige rørforstærkere, har en enkelt aktiv komponent i udgangen og virkningsgraden kan maksimalt nå op på 25 %. En ''push-pull'' klasse A forstærker har to aktive komponenter i udgange og kan nå en virkningsgrad på 50 %. Effektforbruget er konstant for den første undergruppe hvorimod det for den anden undergruppe skal integreres over tid for at være konstant. De aktive komponenter (rør eller transistorer) arbejder udelukkende i deres lineære område og klasse A er derfor oftest synonym med høj signalkvalitet. Det store statiske effekttab medfører krav om køling af udgangstrinnet, oftest med store arealer afsat til ''køleprofiler'', og undertiden med forceret køling.
* '''Klasse B''' – Forstærkerens effektforbrug er proportional med den afgivne effekt og designet kræver normalt anvendelse af komplementære transistorer i ''push-pull'' kobling, selv om klasse B kan konstrueres uden brug af komplementære komponenter, for eksempel ved brug af en transformator i udgangen. Med komplementære komponenter benyttes transistorer med to polariteter, eksempelvis NPN og PNP for [[bipolar transistor|bipolære transistorer]] eller P og N kanal for [[MOSFET]] transistorer. Virkningsgraden kan blive højere end klasse A (op til 78 %), men det er især det lavere gennemsnitlige effektforbrug der er interessant. De aktive komponenter er kun aktive i henholdsvis den positive eller negative halvperiode af signalet, så der skal tages hensyn til overgangen mellem de to polariteter af signalet. Her ligger en af udfordringerne, for ved svage signaler bliver selv en lille ulinearitet betydelig (se [[harmonisk forvrængning]]). Hvis designet ikke er vellykket bliver resultatet hørbar ''crossover''-forvrængning, som er meget trættende at lytte til. Det er derfor normalt at indføre en ''bias'' af udgangstrinnet, så det ved lav udgangseffekt arbejder i klasse A og kun ved højt niveau glider over i klasse B; dette benævnes '''klasse AB'''.
* '''Klasse C''' – En variant af klasse B, hvor der kun benyttes en enkelt aktiv komponent, som arbejder i mindre end 50 % af tiden. Har betydning ved højfrekvenskredsløb hvor en afstemt kreds (LC-led) benyttes som energireservoir og den aktive komponent blot holder svingningen ved lige. Et langsomt varierende signal (modulationen) kan enten ændre på amplituden af svingningen (AM) eller frekvensen af oscillationen (FM).
| |||