Andreas Hauch: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 4:
Han var søn af russisk [[kommandørkaptajn]] Christopher Hauch (1678-1718) og en russerinde, men i øvrigt på fædrenesiden af dansk afstamning, idet bedstefaderen var gårdejer i [[Sindbjerg]] i [[Nørvang Herred]] og oldefaderen guldsmed i [[Ribe]]. Efter faderens død kom Hauch i huset hos farbroderen [[Bertel Hauch]] i [[Aalborg]], blev [[1724]] immatrikuleret ved [[Københavns Universitet]], [[1725]] kadet og underofficer i fodfolket. [[1727]] indtrådte han i sjællandske gevorbne Regiment som [[sekondløjtnant]]. Den unge mand var i ingen henseende nogen betydelig eller energisk personlighed, men han havde en naturlig god forstand og et smukt ydre, var elskværdig og vindende af væsen og savnede således ikke betingelser for at gøre lykke, hvortil han næsten blev selvskrevet, da han førtes frem af [[Poul Vendelbo Løvenørn]] og nogle år senere erhvervede sig kronprinsens ([[Frederik 5.|Frederik V's]]) særdeles yndest og fortrolighed. [[1730]] blev han forsat til [[Livgarden]], men kun for året efter med den i garden erhvervede anciennitet at vende tilbage til sit regiment som [[Kaptajn (militær)|kaptajn]]. [[1735]] deltog han i et krydstogt med [[Flåden]]. [[1738]] solgte han sit [[Kompagni (militær)|kompagni]], fik [[major]]s karakter og tjente [[1737]] og [[1738]] i den kejserlige hær i felttog i [[Ungarn]].
 
Hjemvendt til Danmark [[1739]] udnævntes han til [[premiermajor]], og i denne egenskab deltog han som frivillig ved den svenske hær i krigen i [[Finland]] ([[1741]]-[[1743|43]]). Laurbær var der dog ikke at hente i denne for de svenskes vedkommende parodiske krig, og Hauch opholdt sig da også ofte under denne i [[Stockholm]], hvor den danske [[gesandt]], [[general]] [[Carl Gustav Grüner]], bl.a. benyttede ham til at gøre garnisonens yngre officerer gunstigt stemte for valget af den danske kronprins til svensk tronfølger. Også af ambassadøren, [[gehejmeråd]] [[Christian August von Berckentin]], anvendtes han i diplomatisk tjeneste, og i marts 1743 afsendtes han til Danmark med [[depeche]]r og for mundtlig at give regeringen nøjagtig besked om sagernes stilling. 1743 blev han karakteriseret, året efter virkelig [[sekondoberstløjtnant]], deltog [[1745]]-[[1746|46]] ved den kejserlige hær i felttog i [[Brabant]] sammen med [[Peter Elias von Gähler]] og de unge prinser af [[Braunschweig-Lüneburg-Bevern]], dronning [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel|Juliane Maries]] slægtninge, og var [[adjudant]] hos fyrsten af [[Waldeck]].
 
== Hjemme igen ==