|
[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
[[Kategori:Immaterialret]]
{{tætpå}}
'''I Koda har vi rettet lidt til i opslaget om os, for at gøre det tidssvarende. Som bruger af Wikipedia opfordrer vi dig til at redigere, så opslaget bliver decideret brugergenereret og objektivt - nedenstående er en lettere omskrivning af, hvad der står om os på vores egen hjemmeside.'''
Koda er en non-profit medlemsforening. Kodas opgave er at sørge for, at dem, der har skabt musikken, får betaling, når deres musik spilles offentligt.
Det gør Koda ved at lave aftaler om betaling for brug af medlemmernes værker, når disse bliver spillet offentligt (fx i radio, ved koncerter, restauranter mv.). På baggrund af aftalerne betaler Kodas kunder for at anvende musikken. Koda sender så pengene til komponisterne, sangskriverne og musikforlagene.
Koda forvalter også de såkaldte mekaniske rettigheder, dvs. rettighederne til indspilning af musikværker på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. Det sker gennem NCB.
'''Koda støtter musiklivet'''
Hvert år uddeler Koda 10 pct. af de samlede indtægter til udvikling af dansk musik - de såkaldte "nationale midler”. Koda har et højt aktivitetsniveau og arbejder for at støtte ny dansk musik. Koda står blandt andet bag Spil Dansk Dagen og støtter op om KarriereKanonen og står bag Koda Skolekontakt.
'''Hvem får pengene?'''
Alle pengene - minus den del der dækker administrationen - går videre til dem, der har skabt musikken. Koda har ingen egenkapital og har en af verdens laveste administrationsprocenter. Hvor meget den enkelte komponist eller forfatter skal have udbetalt, bliver udregnet efter Kodas fordelingsregler. Beløbet er bl.a. afhængigt af, hvor musikken er blevet spillet, og i hvor lang tid. Koda har ca. 36.000 medlemmer.
'''Hvem skal betale?'''
Alle, der benytter musik på steder, som er offentlige i ophavsretslovens forstand, skal betale vederlag til Koda.
Koda har ca. 40.000 kunder i forskellige brancher.
Kodas kunder er for eksempel spillestedet og musikfestivaler, virksomheder, der har musik på kontoret, restauranter, der spiller cd, radio eller har en pianist, der spiller hyggemusik. Det er streamingtjenester, internetudbydere, diskoteker, klubber, foreninger og byfest-arrangører, og det er DR, TV2, lokalradioer mv.
| 