Carl Paul Caspari: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.6.5) (Robot tilføjer ar, de, en, it, nn, no, pl, ru |
|||
Linje 1:
'''Carl Paul Caspari''' ([[8. februar]] [[1814]] i [[Dessau]], d.
11. Apr. 1892 i Kria, Teolog og Orientalist, far til [[Theodor Caspari]].
Den første Undervisning fik
navnlig lærte Hebraisk. 1834 kom han som Student til Leipzig, hvor han studerede orientalske
Sprog under [[Fleischer]]. 1838 lod han sig døbe, under påvirkning blandt andet af sin Studiefælle ▼
[[Franz Delitzsch]]. I 2 Aar studerede han nu i Berlin under den meget ortodokse ▼
▲Sprog under Fleischer. 1838 lod han sig døbe,
[[Hengstenberg]], hvis Opfattelse af gl. Test. blev bestemmende for ham. 1842 blev han Dr. phil., 1844 ▼
Lic. theol. hon. c. ved Königsberg Univ.; en Kaldelse som Prof. extraord. til dette Univ. ▼
▲Franz Delitzsch. I 2 Aar studerede han nu i
afslog han 1845, da han som streng Lutheraner ikke anerkendte den preuss. unerede Kirke. 1847 ▼
konstitueredes han som Lektor i Teologi ved Univ. i Kria, en Stilling, han havde søgt efter [[Gisle Johnson]]s ▼
Opfordring. Han blev Prof. 1857 og blev trods flere Kaldelser til Tyskland i Norge til sin Død. 1860 blev han ▼
▲bestemmende for ham. 1842 blev han Dr. phil., 1844
Dr. theol. hon. c. i Erlangen. C.’s første Arbejde var Udgivelsen af en arab. Tekst i 1838, og han skrev en større ▼
▲Lic. theol. hon. c. ved Königsberg Univ.; en
Grammatica Arabica 1844-48, der senere kom paa Tysk (1859, 1866, 1876 ved Aug. Müller), ▼
Fransk og Engelsk og navnlig i den eng. Bearbejdelse ved Wright er blevet et Hovedværk. ▼
Hans Universitetsvirksomhed bestod mest i Behandling af Gl. Test. 1842 udgav han en ▼
▲ikke anerkendte den preuss. unerede Kirke. 1847
Kommentar til Obadja og skrev endvidere »Beiträge zur Einleitung in das Buch Jesaja« (1848), »Über ▼
▲konstitueredes han som Lektor i Teologi ved Univ. i
den syrisch-ephraimitischen Krieg unter Jotham und Ahaz« (1849), »Über Micha den Morashtiten« ▼
(1852). Han begyndte en Fortolkning af Jes. 1-12, hvoraf kun Halvdelen udkom (1867), og ▼
skrev »Zur Einführung in das Buch Daniel« (1869). Ved Siden heraf skrev han populære ▼
▲Kaldelser til Tyskland i Norge til sin Død. 1860 blev han
Skr paa Dansk-Norsk, saaledes om »Abrahams Prøvelse og Jakobs Kamp med Gud«, »Populære ▼
▲Dr. theol. hon. c. i Erlangen. C.’s første Arbejde var Udgivelsen
Foredrag over Bogen Daniel«, »Bibelske Afhandlinger« (1884). Hans Standpunkt er stærkt ▼
apologetisk i Hengstenberg’s Aand med Afvisning af al Kritik. 1857 grundede han med Gisle ▼
Johnson og Tønder Nissen »Theologisk Tidsskrift for den evang.-luth. Kirke i Norge. Her ▼
▲paa Tysk (1859, 1866, 1876 ved Aug. Müller),
offentliggjorde han bl. a. en Del af de Undersøgelser af Daabssymbolet, som han foretog paa ▼
Foranledning af Grundtvig’s Optræden, og som optog Resten af hans Levetid. Hans
▲Bearbejdelse ved Wright er blevet et Hovedværk.
Hovedværker om dette Emne er »Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Quellen zur
▲Hans Universitetsvirksomhed bestod mest i
Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel«, I-III (1866-75), »Alte und neue Quellen
zur Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel« (1879) og »Historiske Oplysninger
▲Kommentar til Obadja og skrev endvidere »Beiträge
om Trosspørgsmaalenes Ordlyd ved Daaben« (1879). Hertil sluttede sig »Nadverens
Indstiftelsesords gudstjenstlige Historie fra 5. Aarh. af indtil vore Dage« (1868). Det var for ham
ikke blot en hist. Undersøgelse, men tillige en Kamp om den sande Lutherdom. 1872 skrev han
▲und Ahaz« (1849), »Über Micha den Morashtiten«
om den augsburgske Konfession og Luther’s lille Katekismus’ Stilling til den hellige Skr, og
▲(1852). Han begyndte en Fortolkning af Jes.
sammen med Gisle Johnson oversatte han »Konkordiebogen ell. den evang.-luth. Kirkes
Bekendelsesskrifter« (1861-66) og »Den norsk-luth. Kirkes Bekendelsesskrifter«. Under sine
▲skrev »Zur Einführung in das Buch Daniel«
Symbolstudier kom han ind paa Studier af den kirkelige latinske Litteratur fra Overgangen
mellem Oldtid og Middelalder. Deraf fremgik »Martin von Bracharas Schrift de correctione
rusticorum« (1883), »Kirchenhistorische Anecdota« I (1883), Homilia de sacrilegiis (1886),
▲Prøvelse og Jakobs Kamp med Gud«, »Populære
»Briefe, Abhandlungen und Predigten aus den zwei letzten Jahrhunderten des Kirchlichen
Alterthums und dem Anfang des Mittelalters« (1890). Under sine Haandskriftstudier fandt han
▲Afhandlinger« (1884). Hans Standpunkt er stærkt
i St. Gallen en latinsk Oversættelse af Job fra Tiden før Hieronymus (udgivet 1893). 1894
udgaves hans efterladte Værk »Der Glaube an die Trinität Gottes in der Kirche des ersten
▲Afvisning af al Kritik. 1857 grundede han med Gisle
christlichen Jahrhunderts«. I en lang Aarrække arbejdede han med paa en Revision af den norske
Bibeloversættelse, der udkom 1891.
▲Tidsskrift for den evang.-luth. Kirke i Norge. Her
▲Undersøgelser af Daabssymbolet, som han foretog paa
== Kilder ==
Line 51 ⟶ 49:
{{FD|1814|1892|Caspari, Carl Paul}}
[[Kategori:Teologer fra Norge]]
[[Kategori:Ansatte ved Oslo Universitet]]
[[Kategori:Nordmænd i 1800-tallet]]
[[ar:كاسباري]]
|