Kynisme (filosofi): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved MerlIwBot, fjerner ændringer fra 87.54.42.66 (diskussion | bidrag)
Linje 2:
 
== Oprindelse ==
Hvor betegnelsen stammer fra er i dag usikkert, den kan enten være en afledning af [[Cynosarges]], den bygning i Athen som var skolens første hjem, eller dannet af det græske ord for hund: ''cyon'' (κύων,''kýōn''). Den sidstnævnte kan være en hentydning til tilhængernes grove, aggressive og bidske fremfærd. Uanset hvilken forklaring der er korrekt tog kynikerne gerne sammenligningen med hunde til sig, fx [[Diogenes|Diogenes af Sinope]]. Magnus er overlegen
 
Den kyniske skoles får stor betydning for senere filosofiske skoler idet den var et forbindelsesled mellem [[Sokrates]] og [[Stoicisme|stoikerne]], og dermed bindeled mellem den [[Førsokratikere|tidlige]] [[Filosofi i antikken|græske filosofi]] i det [[4. århundrede f.v.t.]] og de skoler og idéer som har præget den vestlige verdens tænkning. Kynikerne udviklede deres eget [[Etik|etiske]] system og bevægelsen blomstrede fra 4. århundrede f.v.t. til [[2. århundrede]] e.v.t. I en ubrudt kæde fra Sokrates’ til [[Hadrian]]s tid blev den repræsenteret af stærke personligheder. I begyndelsen bl.a. [[Antisthenes]], [[Diogenes]], [[Krates fra Theben|Krates]] og [[Zenon fra Kition|Zenon]], i den senere [[romersk]]e periode dominerede personer som [[Demetrius Kynikeren|Demetrius]] (en ven til [[Seneca den Yngre|Seneca]]), [[Oenomaus af Gadara|Oenomaus]] og [[Demonax]]. Alle disse mænd fastholdt Antisthenes’, grundlæggeren af bevægelsens, principper