Bolværk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Salmonsens ved hjælp af Hotcat
m typo, replaced: linie → linje ved brug af AWB
Linje 7:
En ulempe ved anvendelse af træbolværker er forekomsten i de fleste farvande af [[pæleorm]]e og [[pælekrebs]], der angriber træ. Angrebet kan være så stærkt, at fx en pæl i [[Frederikshavn]]s havn på mindre end et par år kan blive fuldstændig ødelagt. Det er derfor nødvendigt at forsyne det i vand værende træ, pæle og planker med et beskyttende overtræk. Det kan bestå af jernplader, der sømmes på træet, eller blot af søm, ca. 3 cm lange, der, anbragte i passende afstand, efterhånden gennemtrænger træet fra overfladen og et stykke ind i tømmeret med rust, der udelukker angrebet. Hvor angrebet er svagere, kan man nøjes med [[imprægnering]] af tømmeret med [[kreosotolie]], [[kobbervitriol]], [[zinkklorid]], [[sublimat]] m.m., eller man kan indskrænke sig (som ved [[Rødby Havn]]) til at smøre tømmeret forinden anbringelsen med varm »[[sortor]]«, en [[tjære]]agtig substans. Disse foranstaltninger fordyrer imidlertid i væsentlig grad træ-bolværker og sikrer dem heller ikke helt imod de nævnte angreb. Bortset herfra er træ, nedsænket helt i vand, i almindelighed så godt som uforgængeligt, men over vandet rådner træet i løbet af 20-25 år, hvorfor det bliver nødvendigt at ombygge denne del af bolværket, dvs. »bolværket sættes på fod«. Hjertepælene afskæres, og oven på pælenes friske ender tappes et fodstykke, hvori der atter tappes stolper, der for oven forsynes med hammer. Bag ved stolperne anbringes en ny dobbelt klædning af vandrette planker. Denne væg må i alle tilfælde forankres med indvendige skråankre, som regel af jern. En sådan fornyelse kan gentages l à 2 gange for hver 10 à 15 år.
 
Siden [[1. verdenskrig]] har bolværker af jernbeton vundet stor udbredelse over hele verden. En i Danmark hyppigt anvendt konstruktion ser således ud: bolværksvæggen består af en tæt række nedrammede notpæle, oven på hvilke er støbt en noget tykkere væg. Hele væggen forankres gennem anker-bjælken, anbragt for hver 3-4 m vinkelret på bolværkslinienbolværkslinjen til en pælebuk, i hvilken de to pæle indgår. En ejendommelighed ved denne konstruktion er det gennemgående dæk, der ved gennem strækbjælken at overføre vægten af den oven på dækket hvilende jordmasse til pælebukkene forøger bolværkets stabilitet. For øvrigt udføres hele bolværket som et eneste sammenhængende legeme af [[jernbeton]]. Fordelene ved denne konstruktion er dets holdbarhed (såfremt arbejdet er godt udført), dets modstandsdygtighed imod pæleorme og pælekrebs samt dets store stivhed.
 
I nyere tid er de såkaldte jern[[spunsvægge]] af [[stål]] komne frem i Danmark, mens de allerede i adskillige år tidligere havde været anvendte i [[Tyskland]] og Amerika ([[USA]]). Sådanne vægge, der kan anvendes i forbindelse med ganske de samme forankringer som ved træbolværker, synes, særlig efter fremkomsten af rationelt valsede profiler, at have en fremtid for sig på grund af deres holdbarhed og deres anvendelighed selv på ret hård bund, hvor træ- eller jernbetonpæle måske vanskelig kan nedrammes. Også vægge af [[støbejern]] benyttes, men har dog ikke fundet så stor anvendelse.