Sejm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjerner filen Sejm_hall.jpg, som er blevet slettet fra Commons af Odder med begrundelsen: Copyright notice does not explicitly allow commercial usage and creation of derivative works per commons:Commons:Licensing; see [[com... |
PerV (diskussion | bidrag) udbygget med historie under den polsk-litauiske realunion |
||
Linje 1:
{{Polens politik}}
'''Sejmen i Republikken Polen''' ({{lang-pl|Sejm Rzeczypospolitej Polskiej}}) er [[underhus]]et i det [[Polen|polske]] [[parlament]]. Sejmen består af 460 [[Deputeret|deputerede]], ({{lang-pl|Poseł}} ~ {{lang-da|udsending}}). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" ({{lang-pl|Marszalek Sejmu}}).
I [[Kongeriget Polen]] henviste ''Sejm'' til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, {{lang-pl|Izba Poselska}}), [[overhus]]et (Senatet, {{lang-pl|Senat}}) og kongen. Siden [[anden polske republik|Den anden polske republik]] (1918-1939) har ''Sejm'' henvist til underhuset i parlamentet; overhuset kaldes Senat.
== Historie ==
=== Sejmen i den polsk-litauiske realunion ===
Efter [[Lublinunionen]] i 1569 indgik kongeriget Polen, gennem en [[personalunion]] med [[Storfyrstendømmet Litauen]], i [[Den polsk-litauiske realunion]], og Sejmen blev suppleret med nye deputerede fra den litauiske adel. I "Republikken af to Nationer" fastholdtes tre-kammer parlament med Sejmen, Senatet og kongen. I de første årtier af 1500-tallet etablerede Senatet sin forrang for Sejmen, men fra midten af 1500-tallet og fremefter blev Sejmen et meget kraftfuld repræsentativt organ for [[szlachta]] (den 'midterste adel'). Snart begyndte Sejmen alvorligt at begrænse kongens beføjelser. Dens kamre forbeholdt de endelige beslutninger i lovgivning, beskatning, budget og økonomi (herunder militære midler), udenrigsanliggender, og udnævnelse af adel.
I 1573 vedtog Sejmen [[Warszawakonføderationen]], der garanterede religiøs tolerance i Realunionen, hvilket sikrede et tilflugtssted for de, der flygtede fra de igangværende [[reformation]]s og [[modreformation]]s krige i [[Europa]].
I 1500-tallet var flertalsafgørelser var det mest almindeligt anvendte system ved afstemning, ingen enkeltperson eller lille gruppe turde forhindre vedtagelser. Senere, med den polske adels stigende magt, blev princippet om enstemmighed genindført med [[liberum veto]] ({{lang-da|~ det frie veto}}). Fra midten af 1600-tallet og fremefter blev den liberum veto brugt til stort set at lamme Sejmen og bragte Realunionen på randen af sammenbrud. Et forslag blev erklæret ugyldigt hvis de deputerede ikke var i stand til at nå frem til en enstemmig afgørelse inden seks uger (længden på en samling), og alle Sejmens øvrige vedtagelser annulleret.
Liberum veto blev endeligt afskaffet ved vedtagelsen af Polens 3. maj forfatning i 1791, som Sejmen krævede fire år til at udbrede og vedtage. Forfatningens vedtagelse og de langsigtede konsekvenser skabte grundlaget for [[Habsburgske Arvelande|Østrig-Ungarns]], [[Russiske Kejserrige|Ruslands]] og [[Kongeriget Preussen|Preussens]] [[Polens tre delinger|opdeling]] af den polsk-litauiske realunion, der satte en stopper for mere end 300 års polsk parlamentarisk tradition.
Det skønnes at blev Sejmen afholdt 240 gange mellem 1493 og 1793, de samlede forhandlinger i perioden tog 44 år<ref>[http://opis.sejm.gov.pl/en/historiasejmu.php Sejm’s history] {{en sprog}}</ref>.
== Galleri ==
<gallery></gallery>
== Kilder ==
{{reflist}}
{{politikstub}}
| |||