|
[[Fil:Herluf Trolle 1551.jpg|thumb|200px|Herluf Trolle malet i [[1551]].<br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
{{Elefantridder|År=1559}}
[[Elefantordenen|H.E.]] '''Herluf Trolle''' (omkring [[1516]] på [[Lillø Slot]] i [[Skåne]] – [[25. juni]] [[1565]] i [[København]]), [[Danmark|dansk]] [[admiral (søofficer)|admiral]] og [[søhelt]]. Flere steder er opkaldt efter Trolle, der også er regnet som en slags stifter af [[Herlufsholm]] skole.
== Liv og karriere ==
Den danske [[søhelt]]Trolle blev født som det tolvte af den skånske adelsmand [[Jakob Trolle]]s femten børn, den [[14. januar]]. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.
Som 19-årig blev hanTrolle sendt til København for at studere ved [[Metropolitanskolen|Vor Frue]] for derefter at studere i [[Wittenberg]]. Han giftede sig med den unge smukke [[Birgitte Gøye]], der var datter af skatmester [[Mogens Gøye]]. Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandt andet [[Kong David|Davids]] 3. salme og ''[[Te Deum]]'' til dansk. Han fremmede [[litteratur]] og [[lærdom]] ved at uddanne folk i trange kår. I [[1559]] blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I [[1563]] overtog han [[Peder Skram]]s post som øverste admiral.
Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib ''Jutehataren'' ("jydehaderen"), der også blev kaldt ''Makalös'' ("mageløs") fordi det var det største skib på [[Skandinavien]]s have, men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen ''Makalös,'' og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til [[Stockholm]]. Trods store skader på flåden og flagskibet ''Fortuna'' angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral [[Klaus Horn]], Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
Trolle brugte det meste af den følgende vinter på [[Herlufsholm]], hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i [[København]] på at stable en ny flåde på benene. Den [[1. juni]] [[1565]] satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den [[4. juni]] mødtes de to admiraler tæt ved [[Femern]] (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.
Herluf Trolle nåede ikke at se [[Herlufsholm]] som skole. Hans kone [[Birgitte Gøye]] ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af [[Arild Huitfeldt]].
Herluf Trolle spurgte: {{citat|Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.|Herluf Trolle}}
''Herluf Trolles Gade'' på [[Gammelholm]] i [[København]], ''Herluf Trolles Gade'' i Aalborg og ''Herluf Trollesvej'' i Slagelse, Tølløse, Hillerød og Hirtshals er opkaldt efter ham.
| 