Grøn mynte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer ro:Mentha spicata
opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse
Linje 4:
| billede = Minze.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Grøn Mynte (''Mentha spicata'')
| rige = Plantae ([[Planter]])
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
Linje 12:
| slægt = Mentha
| slægt_da = [[Mynte]]
| art = MenthaM. spicata
| binomialnavn = Mentha spicata
| binomial_autoritet = L. emend. R.M.Harley
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (24. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Grøn Mynte (''Mentha spicata'')''' er en [[staude]] med en opstigende vækst. Stænglerne er sprøde og firkantede. Bladene er modsatte og smalt ægformede med kruset, tandet rand. Begge sider er frisk grønne. Blomstringen sker i juli-oktober, hvor man ser de endestillede, smalle aks, som består af små, næsten regelmæssige blomster i blå, lyserød eller hvid farve. Frugterne er kapsler med små nødder, der spirer villigt under de rette vilkår.
Rodnettet'''Grøn bestårMynte''' af(''Mentha langespicata'') oger vidt,en underjordiske30-90 stænglercm høj [[urt]], somder vokser i bærer[[Danmark]] defindes bladbærendeforvildet skud ogfugtig debund trævledenær rødder[[bebyggelse]]. Alle overjordiske dele af planten[[plante]]n indeholder [[æterisk olie|æteriske olier]], som giver den en karakteristisk lugt og smag.
 
== Beskrivelse ==
;Ikke synlige træk
'''Grøn Mynte (''Mentha spicata'')''' er en [[staude|flerårig urt]] med en opstigende vækst. [[Stængel (plantedel)|Stænglerne]] er sprøde og firkantede. [[Blad_(plantedel)|Bladene]] er [[Bladstilling|modsatte]] og smalt ægformede med kruset, tandet [[Bladrand|rand]]. Begge sider er frisk grønne. [[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juli]]-[[oktober]], hvor man ser de endestillede, smalle [[Aks (plante)|aks]], som består af små, næsten regelmæssige blomster[[blomst]]er i blå, lyserød eller hvid farve. Frugterne[[Frugt]]erne er kapsler med små nødder[[nød]]der, der [[Spiring (plante)|spirer]] villigt under de rette vilkår.
Rodnettet består af lange og vidt, underjordiske stængler, som bærer de bladbærende skud og de trævlede rødder. Alle overjordiske dele af planten indeholder [[æterisk olie|æteriske olier]], som giver den en karakteristisk lugt og smag.
 
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af lange og vidt, underjordiske [[Stængel_(plantedel)|stængler]], som bærer de bladbærende skud og de [[Trævlerod|trævlede rødder]].
;Højde x bredde
0,50 x 0,30 (50 x 30 cm/år), udløbere ikke medregnet.
 
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 (50 x 30 cm/år), udløbere[[udløber]]e ikke medregnet.
;Hjemsted
Arten er knyttet til jordbund med vedvarende fugtighed. Den findes i det meste af Europa langs skovkanter, i lysninger og på våde enge. I floden [[Lippe]]s dal i amtet Soest (Tyskland) findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Draphavre]], [[Almindelig Fredløs]], [[Almindelig Kattehale]], [[Almindelig Mjødurt]], [[Eng-Forglemmigej]], [[Eng-Nellikerod]], [[Høj Sødgræs]], [[Knippe-Star]], [[Lyse-Siv]], [[Nyse-Røllike]], [[Almindelig Tagrør]], [[Trævlekrone]] og [[Tykbladet Ærenpris]].
 
== Voksested ==
;Hybrider
[[Art (biologi)|Arten]] er knyttet til [[jordbund]] med vedvarende fugtighed. Den findes i det meste af [[Europa]] langs [[Skovbryn|skovkanter]], i [[Skovlysning|lysninger]] og på våde [[eng]]e.
 
I Danmark findes den forvildet hist og her nær bebyggelse.
 
Arten er knyttet til jordbund med vedvarende fugtighed. Den findes i det meste af Europa langs skovkanter, i lysninger og på våde enge. I floden[[flod]]en [[Lippe]]s dal i amtet Soest ([[Tyskland]]) findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Draphavre|Draphavre]], [[Almindelig Fredløs|Alm. Fredløs]], [[Almindelig Kattehale|Kattehale]], [[Almindelig Mjødurt|Alm. Mjødurt]], [[Eng-Forglemmigej]], [[Eng-Nellikerod]], [[Høj Sødgræs]], [[Knippe-Star]], [[Lyse-Siv]], [[Nyse-Røllike]], [[Almindelig Tagrør|Tagrør]], [[Trævlekrone]] og [[Tykbladet Ærenpris]].
 
;== Hybrider ==
Arten danner spontane krydsninger i stor stil f.eks.: Pebermynte (''Mentha x peperita''), Eng-Mynte (''Mentha x gracilis'') og Æble-Mynte (''Mentha x villosa'')
 
;== Anvendelse ==
Planten indeholder som nævnt æteriske [[Vegetabilsk olie|olier]] (hovedindholdet er (R)-Carvon, men derimod ikke [[mentol]]), bitterstoffer, [[garvestof]]fer og [[harpiks]]er. Planteudtrækket har følgende terapeutiske virkninger: [[appetit]]vækkende, opstrammende og [[Krampe (biologi)|krampeløsnende]].
 
 
{{Commons left|Mentha spicata|Mentha spicata}}
<div style="clear:left;"></div>
 
== Kilder ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/lamia/menth/mentspi.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
{{Fugleognatur|9545}}
 
[[Kategori:Blå blomster]]