Forskel mellem versioner af "Gråsten Slot"

435 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Sammenskrevet fra Gråsten Slotssø til Gråsten Slot
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
(Sammenskrevet fra Gråsten Slotssø til Gråsten Slot)
'''Gråsten Slot''' var i sin første udgave et lille [[jagtslot]], opført i midten af [[1500-tallet]]. Efter at slottet nedbrændte i [[1603]] opførtes et nyt [[slot]], der sandsynligvis har ligget, hvor det nuværende Gråsten Slots sydfløj er placeret.
 
== Historie ==
Under storkansleren [[Frederik Ahlefeldt (storkansler)|Frederik Ahlefeldt]], der var ejer af Gråsten Slot [[1662]]-[[1682]], og dennes søn opførtes kort før år [[1700]] et [[barok]]slot, der imidlertid nedbrændte i [[1757]]. Det nuværende slot, som det delvist ser ud i dag, er fra [[1759]] og befinder sig i den nordlige del af [[Gråsten]] by. Slottet blev genopført af [[Johann Gottfried Rosenberg]] i [[rokoko]]stil.
 
Eventyrdigteren [[H.C. Andersen]] besøgte Hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på Gråsten Slot skrev han "[[Den lille pige med svovlstikkerne]]" færdig, og sendte den til sin forlægger i København. Det fortælles at han gjorde eventyret færdig under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdte sig på slottet i 9 dage, og rejste videre mod [[Tyskland]] med toget fra [[Flensborg]] til [[Altona]].
 
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af Hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 og frem til 1935 var blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins [[Frederik 9.|Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]]. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte Sønderjyske fører [[I. P. Nielsen]], som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold gennem hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid således jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter [[dronning Ingrid]]s død i 2000 overtog [[Dronning Margrethe]] brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.
 
Under [[2.verdenskrig]] blev Gråsten Slot indrettet som [[Lazaret]]
 
== Gråsten Slotskirke ==
[[Gråsten Slotskirke]] i nordfløjen er den eneste del af Gråsten Slot, er indviet i 1699. Selve bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald. I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er også det eneste, samt de 2 pavilonner på hver side af kirken, er tilbage af Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af [[Jesuit]]terkirken i [[Antwerpen]]. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er lavet efter den hollandske maler [[Van Ryk]].<!-- hvem var han? Van Dyck?-->
Gråsten Slotskirke indeholder en alterdug lavet af Dronning Ingrid. Alterdugen dækker over at en soldat under [[Treårskrigen]] indridsede kong [[Frederik 7.]]s [[Danmarks rigsvåben|våbenskjold]] i alteret samt en orm med "pikkelhut". Over denne orm står skrevet, "Hertug Landforræder".
[[Gråsten Sogn]] anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudtjenester, bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården. Kirken er åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl 14-16 (i sommerperioden), dog ikke under kirkelige handlinger.
 
==Slotshaven==
Slotshaven er åben for publikum når kongefamilien ikke residerer på slottet. Slotshaven som vi kender i dag er anlagt af [[dronning Ingrid]]. Den er en engelsk landskabshave, hvor have og natur glider sammen i en enhed. I dag er haven dog ikke i samme stand som i dronning Ingrids tid. Bl.a. er den urtehave kraftigt reduceret, ligesom staudebede og rosenbede ikke længere har fordums glans. [[Gråstenæble]]t, Danmarks nationalæble, skyldes Frederik Ahlefeldt den Yngre, som opdagede æblet på et kloster syd for [[Genève]] i slutningen af det 16. århundrede, og derefter bragte det med sig tilbage til [[Gråsten]].
 
I slotshaven ligger der en lille bygning som kaldes ''Prinsessernes Legehus'', da de tre prinsesser ([[Margrethe 2.|Margrethe]], [[Prinsesse Benedikte|Benedikte]] og [[Dronning Anne-Marie|Anne-Marie]]) legede der i deres barndom.
 
==Gråsten Slotssø==
Oprindelig var Gråsten Slotssø et [[nor]], men blev i 1600 tallet afskåret fra [[Flensborg Fjord]] ved anlæg af 2 dæmninger, og derved omdannet til en ferskvandssø.
 
I 2009 afsøgte sportsdykkere bunden på Gråsten Slotssø. Blandt de ca. 150 fund var nogle tyske våben, der var blevet smidt i søen ved afslutningen af [[Anden Verdenskrig]].<ref>Se bl.a. http://www.tvsyd.dk/video/25153, http://www.tvsyd.dk/video/24980 og http://www.tvsyd.dk/video/25840</ref>
 
== Ejerrække ==
* 2000 – Dronning [[Margrethe 2.]] arver brugsretten.
 
== Historie ==
Eventyrdigteren [[H.C. Andersen]] besøgte Hertug Christian August II på Gråsten Slot i november 1845. Under sit ophold på Gråsten Slot skrev han "[[Den lille pige med svovlstikkerne]]" færdig, og sendte den til sin forlægger i København. Det fortælles at han gjorde eventyret færdig under den "tveede eg", som stadig kan ses ved "Store Dam" (den store karpedam mod nord). Opholdet var ikke en succes idet de mange nationale spændinger gjorde ham utryg. Han opholdte sig på slottet i 9 dage, og rejste videre mod [[Tyskland]] med toget fra [[Flensborg]] til [[Altona]].
 
Slottet har været i den danske stats eje fra 1921, hvor det blev frikøbt af Hertug Ernst Augusts bo for 5.000.000 kr. Fra 1921 og frem til 1935 var blev slottet benyttet som bolig for statsembedsmænd, samt til bibliotek og domstol. I 1935 blev brugsretten for Gråsten Slot givet som bryllupsgave til kronprins [[Frederik 9.|Frederik]] og [[Dronning Ingrid|kronprinsesse Ingrid]]. Efter en ombygning til ca. 430.000 kroner tog parret Gråsten Slot i brug den 20. august 1936. Det var den kendte Sønderjyske fører [[I. P. Nielsen]], som var den drivende kraft for at give kronprinseparret denne gave. Gråsten Slot var i Frederik 9. og dronning Ingrids levetid rammen om ferier og ophold gennem hele året. I 1999 holdt dronning Ingrid således jul for hele familien på Gråsten Slot. Efter [[dronning Ingrid]]s død i 2000 overtog [[Dronning Margrethe]] brugsretten til Gråsten Slot. I dag anvendes det som sommerresidens, typisk i 3 uger i juli/august.
 
[[Gråsten Slotskirke]] i nordfløjen er den eneste del af Gråsten Slot, er indviet i 1699. Selve bygningen er fra 1604. Frem til 1699 blev bygningen anvendt som lade og stald. I dag fremstår kirken som den største barokkirke nord for alperne. Kirken er også det eneste, samt de 2 pavilonner på hver side af kirken, er tilbage af Ahlefeldts gamle slot. Indretningen af kirken er efter ide af [[Jesuit]]terkirken i [[Antwerpen]]. Den blev hårdt medtaget under de slesvigske krige. Kirkerummet er rigt udsmykket med en stor, pompøs altertavle og ca. 80 malerier. Malerierne er lavet efter den hollandske maler [[Van Ryk]].<!-- hvem var han? Van Dyck?-->
Gråsten Slotskirke indeholder en alterdug lavet af Dronning Ingrid. Alterdugen dækker over at en soldat under [[Treårskrigen]] indridsede kong [[Frederik 7.]]s [[Danmarks rigsvåben|våbenskjold]] i alteret samt en orm med "pikkelhut". Over denne orm står skrevet, "Hertug Landforræder".
[[Gråsten Sogn]] anvender slotskirken som sognekirke. Her afholdes gudtjenester, bryllupper og koncerter. Begravelser foregår fra kapellet på kirkegården. Kirken er åben for publikum hver onsdag, lørdag og søndag kl 14-16 (i sommerperioden), dog ikke under kirkelige handlinger.
 
Slotshaven er åben for publikum når kongefamilien ikke residerer på slottet. Slotshaven som vi kender i dag er anlagt af [[dronning Ingrid]]. Den er en engelsk landskabshave, hvor have og natur glider sammen i en enhed. I dag er haven dog ikke i samme stand som i dronning Ingrids tid. Bl.a. er den urtehave kraftigt reduceret, ligesom staudebede og rosenbede ikke længere har fordums glans. [[Gråstenæble]]t, Danmarks nationalæble, skyldes Frederik Ahlefeldt den Yngre, som opdagede æblet på et kloster syd for [[Genève]] i slutningen af det 16. århundrede, og derefter bragte det med sig tilbage til [[Gråsten]].
 
I slotshaven ligger der en lille bygning som kaldes ''Prinsessernes Legehus'', da de tre prinsesser ([[Margrethe 2.|Margrethe]], [[Prinsesse Benedikte|Benedikte]] og [[Dronning Anne-Marie|Anne-Marie]]) legede der i deres barndom.
 
Under [[2.verdenskrig]] blev Gråsten Slot indrettet som [[Lazaret]]
 
I foråret 2009 dykkede amatørdykkere i [[Gråsten Slotssø]]. Her fandt man tyske efterladenskaber fra [[2.verdenskrig]].
 
== Galleri ==
</gallery>
 
== Kilder ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
6.765

redigeringer