Færøsk litteratur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hejsa (diskussion | bidrag) m →Referencer: {{Europæisk litteratur}} |
om den mundtlige overlevering og indsamling af færøske kvæder (kvæði - folkeviser) i 1800-tallet. Byttede om på to afsnit. |
||
Linje 1:
[[Fil:V.U. Hammershaimb.jpg|thumb|150px|[[Venceslaus Ulricus Hammershaimb]] (1819-1909), grundlæggeren af det færøske skriftsprog.]]
Grundlaget for den '''færøske litteratur''' blev skabt af [[V.U. Hammershaimb]] (1819-1909), som fastslog det færøske [[skriftsprog]]. Færøerne har siden udviklet stolte traditioner inden for børne- og voksenlitteratur. ▼
== Mundtlig overlevering og indsamling af færøske kvæder (kvæði) i 1800-tallet ==
Før færinger fik eget skriftsprog, var der en mundtlig tradition bl.a. for at fortælle historier (sagnir) og at synge lange [[Færøske kvæder|kvad]] (folkeviser). Kvadene kunne både være på færøsk og dansk, traditionen lever endnu. Der bruges ikke instrumenter til den færøske dans, kun stemmen bruges, når der synges kvæder. Engang i første halvdel af det 19. århundrede rejste forskellige lærde rundt omkring på øerne og indsamlede kvæder og andet materiale, som før det blev skrevet ned, kun kendtes som mundtlig overlevering fra generation til generation. Det blev skrevet ned først med lydskift, senere med det nye færøske skriftsprog. [[Jens Christian Svabo]] (1746-1824) var en af de første, som indsamlede færøske kvæder, optegnelserne findes endnu, men blev ikke udgivet dengang. Omkring 1831 udgav [[Svend Grundtvig]] og [[Jørgen Bloch]] flere samlinger med færøske folkeviser (kvæði), bl.a. [[Sandoyarbók]], som er sunget af Johannes Clemensen fra [[Sandø]]. Udgaven af ''Føroya kvæði : corpus carminum Færoensium'' (CCF), som [[Svend Grundtvig]] og [[Jørgen Bloch]] samlede i [[1800-tallet]] fik stor betydning for færøsk litteratur. De færøske kvad gennem århundrede findes her i 7 bind, og derved er CCF en vigtig del af den færøske kulturarv.<ref>[http://www.kb.dk/dafos/guiden/vis_afsnit.asp?afsnit=2.3 KB.dk]</ref> Den store samling af færøske folkeviser blev udgivet samlet i bogform i perioden 1951-96 af [[Kristian Matras]] og Napoleon Djurhuus. Der blev også digtet nye færøske kvad i 1800-tallet, bl.a. af [[Jens Christian Djurhuus]], (Ormurin Langi), [[Joen Danielsen]] (bedre kendt som Kvívíks-Jógvan) digtede bl.a. Kópakvæði.
== Voksenlitteratur ==▼
[[Fil:Janus Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen, Hans Andrias Djurhuus.jpg|thumb|250px|To generationer af de første færøske forfattere: [[J.H.O. Djurhuus]], [[Jørgen-Frantz Jacobsen]], [[William Heinesen]] og [[Hans Andrias Djurhuus]], 1924.]]▼
[[Fil:Steinbjorn B Jacobsen a Faroese Writer.jpg|150px|thumbnail|[[Steinbjørn B. Jacobsen]], forfatter, i 2011 med hans erindringer og historiebog om [[Sandvík]]: ''Grund 3'']]
Den første færøske [[Romaner skrevet på færøsk|roman]] udkom i 1909, det var Bábelstornið, skrevet af Regin í Líð (pseudonym for [[Rasmus Rasmussen (færøsk forfatter)|Rasmus Rasmussen]]).
▲Grundlaget for den '''færøske litteratur''' blev skabt af [[V.U. Hammershaimb]] (1819-1909), som fastslog det færøske [[skriftsprog]]. Færøerne har siden udviklet stolte traditioner inden for børne- og voksenlitteratur.
Følgende forfattere har gjort sig bemærket inden for den færøske voksenlitteratur:▼
* Den berømte færøske [[forfatter]] [[William Heinesen]] var en af sin tids betydeligste dansksprogede forfattere, både med sine [[roman]]er, [[novelle]]r og [[digt]]e. Hans kendteste bog er romanen ''De fortabte spillemænd''. ▼
* Den første færøsksprogede forfatter, der blev oversat til mange andre sprog, var Heinesens gode ven [[Heðin Brú]]. ▼
* [[Jørgen-Frantz Jacobsen]] (1900-1938) gik [[1934]] i gang med sit livsværk – den historiske roman [[Barbara (roman)|''Barbara'']]. Romanen der var skrevet på dansk og udkom året efter hans død, opnåede fra første færd berømmelse og blev oversat til mange sprog.▼
* [[William Heinesen]] (1900-1991) skrev på dansk. Han er en af de mest kendte færøske forfattere. Han skrev bl.a. romanerne ''De fortabte spillemænd'' (1950) og ''Det gode håb'' fra 1964, som han fik [[Nordisk Råds litteraturpris]] for i 1965.
* [[Janus Djurhuus]]' (1881-1948) digtning prægede mange af hans efterfølgere, han udgav Færøernes første færøsk-sprogede digtsamling i 1914. Hans bror [[Hans Andrias Djurhuus]] (1882-1951) er kendt for sine [[fædrelandssang]]e og børnesange, som stadig synges i nutiden.
*
* [[Súsanna Helena Patursson]], der døde i [[1916]] som 52-årig, efterlod sig de færøske kvinders første egen litteratur på [[modersmål]]et.▼
== Børnelitteratur ==
Line 19 ⟶ 41:
* [[Martin Joensen]] ([[1902]]-[[1966]]); var redaktør sammen [[Jacob Olsen]] ved det færøske børneblad [[Barnablaðið]] i perioden [[1930]]-[[1931]].<ref name=STROK1 /> Joensens forfatterskab er blandt andet: ''Fiskimenn'' (roman), [[1946]]; ''Útrák'' (noveller), [[1949]]; ''Tað lýsir á landi'' (roman), [[1952]]; ''Klokkan ringir'' (børne- og ungdomshistorier), [[1962]]; ''Heimadoktarin'' (noveller), [[1977]]; ''Gamli maðurin og varðin'' (noveller), [[1977]].<ref>http://snar.fo/index.php?id=4172 Snar.fo</ref>
▲== Voksenlitteratur ==
▲[[Fil:Janus Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen, Hans Andrias Djurhuus.jpg|thumb|250px|To generationer af de første færøske forfattere: [[J.H.O. Djurhuus]], [[Jørgen-Frantz Jacobsen]], [[William Heinesen]] og [[Hans Andrias Djurhuus]], 1924.]]
▲Følgende forfattere har gjort sig bemærket inden for den færøske voksenlitteratur:
▲* Den berømte færøske [[forfatter]] [[William Heinesen]] var en af sin tids betydeligste dansksprogede forfattere, både med sine [[roman]]er, [[novelle]]r og [[digt]]e. Hans kendteste bog er romanen ''De fortabte spillemænd''.
▲* Den første færøsksprogede forfatter, der blev oversat til mange andre sprog, var Heinesens gode ven [[Heðin Brú]].
▲* [[Jørgen-Frantz Jacobsen]] (1900-1938) gik [[1934]] i gang med sit livsværk – den historiske roman [[Barbara (roman)|''Barbara'']]. Romanen der var skrevet på dansk og udkom året efter hans død, opnåede fra første færd berømmelse og blev oversat til mange sprog.
▲* [[Janus Djurhuus]]' (1881-1948) digtning prægede mange af hans efterfølgere, han udgav Færøernes første færøsk-sprogede digtsamling i 1914. Hans bror [[Hans Andrias Djurhuus]] (1882-1951) er kendt for sine [[fædrelandssang]]e og børnesange, som stadig synges i nutiden. [[Poul F. Joensen]] (1898-1970) er bl.a. kendt for sine satiriske digte og kærlighedsdigte, som [[Hanus G. Johansen]] har komponeret melodier til og udgivet på CD, først kom Gaman og álvara i 1988, og i 2012 udgav han albummet Á fold eru túsund gudar, som er Poul F. Joensen's digtsamlinger. Sangene er blevet meget populære og synges også ved festlige lejligheder. Poul F. fik [[Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens]] i 1963. Han udgav Færøernes anden digtsamling på færøsk i 1924, Gaman og álvara.<ref>Eivindaródn, Greinar 1979-2011. Faroe University Press, Tórshavn 2012. Artikler af Eivind Weyhe. Side 525-550</ref>
▲* [[Súsanna Helena Patursson]], der døde i [[1916]] som 52-årig, efterlod sig de færøske kvinders første egen litteratur på [[modersmål]]et.
== Se også ==
| |||