Middelengelsk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
præcisering + dansk påvirkning
mNo edit summary
Linje 1:
'''Middelengelsk''' ('''Middle English''') er et begreb som bruges om [[engelsk sprog|det engelske sprog]] fra omkring begyndelsen af det [[12. århundrede]] til slutningen af det [[15. århundrede]]. Perioden begynder ca. en generation efter [[normannerne]]s erobring af England, da en ny sprogform fordrev [[oldengelsk]] eller angelsaksisk, og sluttede da [[Chancery Standard]] ("kancelli-engelsk"), en variant af London-dialekten, begyndte at sprede sig. Det var særlig indførslen af [[trykpressen]], som [[William Caxton]] stod for i [[1470]], som førte til at den nye standard blev spredt. Sproget udvikler sig derefter til det som kaldes [[tidlig moderne engelsknyengelsk]], som holder sig til omkring [[1650]].
 
I den angelsaksiske periode var [[Wessex]] i det vestlige England det vigtigtste kulturelle og politiske centrum i landet, og oldengelsk brugte derfor sproglige normer derfra som standardformer i retskrivningen før normannerne erobrede England. Middelengelsk anvender en meget større variation i forhold til brug af dialektsformer. Dialekterne fra det østlige og nordlige England var opblandet med [[oldnordisk]] fra [[Danelagen]]s tid, og middelengelsk kommer derfor til at indeholde langt flere nordiske ord end oldengelsk. Sprogforskerne har ikke fundet tegn på, at der var større dialektsforskelle i talesproget i den middelengelske periode end tidligere. Dette tyder på, at Wessex begyndte at miste sin dominerende position, og at lokale skrifttraditioner tog over. I løbet af de følgende århundreder var det særlig [[Northumbria]], [[London]] og [[East Anglia]] som udviklede sig til at blive litterære centre. Den northhumbriske udgave af middelengelsk udviklede sig i det sydøstlige [[Skotland]] til [[skotsk]] (lallans), der blev [[kongerige]]t Skotlands officielle sprog.