Forskel mellem versioner af "Kvælstof"

1 byte fjernet ,  for 7 år siden
== Historie ==
 
Nitrogen ([[latin]] ''nitrogenium'', hvor ''nitrum'' (fra græsk ''nitron'' νιτρον) betyder "[[salpeter]]", og ''genes'' (fra græsk γενης) betyder "danne") blev formelt opdaget i 1772 af [[Daniel Rutherford]], som kaldte det ''giftig lufttis'' (''noxious air''). Det var i slutningen af det attende århundrede velkendt, at en "komponent" i luft forhindrede, at ting kunne brænde. Nitrogen blev samtidig studeret af [[Carl Wilhelm Scheele]], [[Henry Cavendish]] og [[Joseph Priestley]], som benævnte det ''brændt luft'' eller ''[[flogiston]]''. Tidligere havde [[Antoine Lavoisier]] opdaget, at dyr døde, hvis de opholdt sig i en beholder, hvor alt [[ilt]] (oxygen) var forbrændt, og han kaldte den tilbageværende luft ''livløs luft'' eller ''azote'', fra det græske ord ''{{lang|el|άζωτος}}'' (''azotos''), som også betyder "livløs".<ref>''Elements of Chemistry'', trans. Robert Kerr (Edinburgh, 1790; New York: Dover, 1965), 52.</ref> Lavoisiers navn for nitrogen bruges stadig i mange sprog (fx fransk og russisk) og forekommer stadig i danske betegnelser for mange almindelige forbindelser, som [[hydrazin]] og forbindelser af [[azid]]ionen.
 
Nitrogenforbindelser har været kendt siden [[middelalderen]], hvor [[alkymist]]er fx kendte og anvendte [[salpetersyre]] som de kaldte ''aqua fortis'' (stærkt vand). Blandingen af salpetersyre med saltsyre var kendt som ''[[aqua regia]]'' (kongevand), på grund af dens evne til at opløse [[guld]] (''metallernes konge''). Den tidligste militære, industrielle og landbrugmæssige brug af nitrogenforbindelser benyttede [[salpeter]] ([[natriumnitrat]]) eller [[kaliumnitrat]], specielt til krudt, og på et meget senere tidspunkt til gødning.
Anonym bruger