Den emotive funktion har også til opgave at lyve om eller give udtryk for afsenderens holdninger. Den emotive sprogfunktion er bundet til afsenderen. Kendes også som den ''ekspressive funktion'' eller ''symptomfunktion''. En tekst eller ytring har emotiv funktion når hovedvægten ligger på at give udtryk for afsenderens holdning til det, der tales om. Den helt rene emotive ytring er f.eks. et udråb ([[interjektion]]) eller et andet følelsesudbrud: ''av!'', ''åh!'', ''ah!''. I kunsten kendes den emotive sprogfunktion fra den store monolog fra teateret, og stilmæssigt er selvafbrydelsen ofte tegn på emotiv funktion.
Teksttyper hvor den emotive funktion dominerer, kan være: digte, romaner, anmeldelser, dagbøger og læserbreve.▼
Kendes også som den ''ekspressive funktion'' eller ''symptomfunktion''. En tekst eller ytring har emotiv funktion når hovedvægten ligger på at give udtryk for afsenderens holdning til det, der tales om. Den helt rene emotive ytring er f.eks. et udråb ([[interjektion]]) eller et andet følelsesudbrud: ''av!'', ''åh!'', ''ah!''. I kunsten kendes den emotive sprogfunktion fra den store monolog fra teateret, og stilmæssigt er selvafbrydelsen ofte tegn på emotiv funktion.
▲Teksttyper hvor den emotive funktion dominerer, kan være: digte, romaner, anmeldelser, dagbøger og læserbreve.
