Sortgran: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Makecat-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.3) (Robot tilføjer tr:Kara ladin
opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse
Linje 4:
| billede = Picea mariana cones.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Sort-Gran (''Picea mariana'').
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| klasse = Pinopsida ([[Pinopsida|Nåletræ-klassen]])
Linje 13:
| binomialnavn = Picea mariana
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (1. [[februar]] 2013) i denne artikel -->
'''Sortgran (''Picea mariana'')''' er et mellemstort, stedsegrønt [[nåletræ]] med en tætgrenet, kegleformet vækst og en meget smal top. Hovedgrenene er korte og hængende med opadbøjede spidser. Barken er først rødbrun og behåret. Senere bliver den rødgrå og afskallende, og på gamle grene og stammer er den rødligt mørkegrå med små, grå skæl. Knopperne er omvendt ægformede og lysebrune. Nålene er tynde, stive og firkantede i tværsnit, og de sidder tæt hele vejen rundt om skuddet. Oversiden er mørkegrøn med et blåligt skær, mens undersiden har to lyseblå striber. De hanlige blomster findes i små, højrøde og kegleformede stande, der sidder tæt overalt på planten. De hunlige blomster er samlet i små røde, oprette stande, der sidder i toppen af træet. Koglerne er ægformede og i begyndelsen rødlige, men senere bliver de rødbrune og skinnende. Frøene er vingede.
'''Sortgran''' (''Picea mariana'') er et mellemstort, [[stedsegrøn]]t [[nåletræ]] med en tætgrenet, [[Kegle (geometri)|kegleformet]] vækst og en meget smal top. Hovedgrenene er korte og hængende med opadbøjede spidser.
 
== Beskrivelse ==
;Ikke-synlige træk
'''Sortgran[[Bark (''Picea mariana''plantedel)''' er et mellemstort, stedsegrønt [[nåletræ|Barken]] med en tætgrenet, kegleformet vækst og en meget smal top. Hovedgrenene er korte og hængende med opadbøjede spidser. Barken er først rødbrun og behåret. Senere bliver den rødgrå og afskallende, og på gamle [[Gren (plantedel)|grene]] og stammer er den rødligt mørkegrå med små, grå skæl. [[Knop (plantedel)|Knopperne]] er omvendt ægformede og lysebrune. Nålene er tynde, stive og firkantede i tværsnit, og de sidder tæt hele vejen rundt om [[Skud (botanik)|skuddet]]. Oversiden er mørkegrøn med et blåligt skær, mens undersiden har to lyseblå striber. De hanlige blomster findes i små, højrøde og kegleformede stande, der sidder tæt overalt på planten. De hunlige blomster er samlet i små røde, oprette stande, der sidder i toppen af træet. Koglerne er ægformede og i begyndelsen rødlige, men senere bliver de rødbrune og skinnende. Frøene er vingede.
Rodnettet er normalt fladt og højtliggende, men på gode voksesteder kan der udvikles en pælerod. Arten har [[mykorrhiza]] med [[Hulstokket Rørhat]] (''Suillus cavipes''), [[Rød Ametysthat]] (''Laccaria laccata''), [[Tvefarvet Ametysthat]] (''Laccaria bicolor''), ''Pisolithus tinctorius'' og med arter af slægterne ''Cenococcum'' og [[Skægtrøffel]] (''Rhizopogon'').
 
De hanlige [[blomst]]er findes i små, højrøde og kegleformede stande, der sidder tæt overalt på [[plante]]n. De hunlige blomster er samlet i små røde, oprette stande, der sidder i toppen af [[Træ (organisme)|træet]]. [[Kogle]]rne er ægformede og i begyndelsen rødlige, men senere bliver de rødbrune og skinnende. [[Frø (plantedel)|Frøene]] er vingede.
;Størrelse
15 x 2 m (10 x 3 cm/år), men størrelsen aftager, hvor forholdene er mere barske. Ved skovgrænsen opnår træet præcis den højde, som er bestemt af snelagets tykkelse.
 
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er normalt fladt og højtliggende, men på gode voksesteder[[voksested]]er kan der udvikles en [[pælerod]]. [[Art (biologi)|Arten]] har [[mykorrhiza]] med [[Hulstokket Rørhat]] (''Suillus cavipes''), [[Rød Ametysthat]] (''Laccaria laccata''), [[Tvefarvet Ametysthat]] (''Laccaria bicolor''), ''Pisolithus tinctorius'' og med arter af slægterne ''Cenococcum'' og [[Skægtrøffel]] (''Rhizopogon'').
;Hjemsted
Sort-Gran er udbredt i hele det trædækkede Canada og Alaska, hvor den danner skovgrænse ind mod [[tundra]]en. Desuden findes arten spredt på sure og våde [[biotop]]er i USA's stater ved de store søer og i [[New England]]. I delstaten Manitobas lavland op mod [[Hudsonbugten]], Canada, finder man en åben skovtype, hvor arten dominerende over en vegetation med bl.a. [[Arktisk Pil]], [[Blåbær-Pil]], [[Fjeld-Revling]], [[Hvid-Gran]], [[Sump-Birk]] og [[Tyttebær]]<ref>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic13-4-210.pdf J. C. Ritchie: ''The Vegetation of Northern Manitoba''] {{en sprog}}</ref>
 
Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 2 m (10 x 3 cm/år), men størrelsen aftager, hvor forholdene er mere barske. Ved skovgrænsen opnår træet præcis den højde, som er bestemt af snelagets tykkelse.
----
 
;Note
;== Hjemsted ==
{{Reflist}}
Sort-Gran er udbredt i hele det trædækkede [[Canada]] og [[Alaska]], hvor den danner skovgrænse ind mod [[tundra]]en. Desuden findes arten spredt på [[surhedsgrad|sure]] og våde [[biotop]]er i [[USA]]'s stater ved de store [[sø]]er og i [[New England]].
 
Sort-GranI er udbredt i hele det trædækkede Canada og Alaska, hvor den danner skovgrænse ind modprovinsen [[tundraManitoba]]en. Desuden findes arten spredt på sure og våde [[biotop]]er i USA's stater ved de store søer og i [[New England]]. I delstaten Manitobas lavland op mod [[Hudsonbugten]], Canada, finder man en åben skovtype, hvor arten er dominerende over en [[vegetation]] med bl.a. [[Arktisk Pil]], [[Blåbær-Pil]], [[Fjeld-Revling]], [[Hvid-Gran]], [[Sump-Birk]] og [[Tyttebær]]<ref>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic13-4-210.pdf J. C. Ritchie: ''The Vegetation of Northern Manitoba''] {{en sprog}}</ref>
 
{{-}}
Line 33 ⟶ 35:
|species=Picea mariana
}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}
 
== Note ==
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Nåletræer]]