Kyros den Store: Forskelle mellem versioner

Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt stort omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og [[Assyrien]], og besejrede dernæst kong [[Krøsus]] af [[Lydien]], der slog de første [[mønt]]er af [[sølv]] og [[guld]]. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og [[Middelhavet]]s østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra [[Libyen]] til [[Indien]] sydpå, og nordpå fra [[Bulgarien]] til [[Aralsøen]].

 

Den datidige græker [[Platon]], der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "mønster på et [[monarki]]". Ved indtoget i [[Babylon]] forsøgte Kyros da også at fremstille sig selv som en befrier, ikke en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han indridset: "''Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre [[Marduk]] bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at terrorisere folket...Jeg frigjorde alle [[slaveri|slaver]]. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger, og satte dermed en stopper for deres elendighed og trældom.''" Kyros gav ikke folket nogen frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og [[religion]]. [[Jøder]]ne, som Kyros satte fri fra deres [[babylonske fangenskab]] og lod vende tilbage til [[Jerusalem]] for at genrejse [[Jerusalems tempel|tempelet]] dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "messias" (''mashyach'' – på græsk ''christos'', vort [[Kristus]]). <ref>Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6</ref>