Forskel mellem versioner af "Eventyr"

259 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m (r2.7.3) (Robot tilføjer kk:Ертегі, kv:Мойд)
 
=== Folkeeventyr ===
FolkeeventyretFolks Tale er en fortællinghistorie, somder er gået fra mund til mund igennemi mange år, indtil det blev skrevet ned. FolkeeventyretFolk fortælling kan ændre sig en smule, hver gang det er blevet fortalt;, derfor findeshvorfor der er mange forskellige nedskrevneskriftlige versioner af hvert enkelthver eventyr. Folkeeventyr er også meget enkleenkel, så der er ikke er så meget at huske.
De fleste folkeeventyr blev nedskrevet af tyskerne [[Brødrene Grimm]] og nordmændene [[Asbjørnsen og Moe]]. Mange blev indsamlet i 1800-tallet og udgivet i censureret form eller slet ikke publiceretoffentliggjort, fordi deres indhold var i modstridstrid med tidensden fremtidige moral<ref>[[Erik Høvring]]: ''Den bortfløjne mødom samt andre skæmtsomme og erotiske folkeeventyr'' ([[Nyt Nordisk Forlag2]], 1985)</ref><ref>[[Nicolas Barbano3]]: ''Disneyland after dark'' ([[TM Tidens Mand|Tidens Mand]] nr. 1, 2001)</ref>.
 
EtEn folkeeventyrfolkemusik fortælling har vissenogle letgenkendeligegenkendelige træk, somder ier mindre grad findestilgængelig i kunsteventyrenekunst eventyr. FolkeeventyretFolk fortælling mangler ofte en detaljeret beskrivelse af personer og steder. Stereotyper er den smukke datter, denaf fattigeen fattig bonde, det smukke kongeslotslot og kongerigetkongerige langt, langt bortevæk. Det er ofte alt, hvad vi får at vide. FolkeeventyreneMennesker eventyr kan opdeles i to undergenrer: skæmte- og trylleeventyrmagi eventyr. SkæmteeventyreneGaver eventyr gør grin med samfundets autoriteterautoritet og dårskaberdårskab. Latteren rammerLatter typisk påvirker adelen og de gejstlige.​​gejstlige
De fleste folkeeventyr blev nedskrevet af tyskerne [[Brødrene Grimm]] og nordmændene [[Asbjørnsen og Moe]]. Mange blev indsamlet i 1800-tallet og udgivet i censureret form eller slet ikke publiceret, fordi deres indhold var i modstrid med tidens moral<ref>[[Erik Høvring]]: ''Den bortfløjne mødom samt andre skæmtsomme og erotiske folkeeventyr'' ([[Nyt Nordisk Forlag]], 1985)</ref><ref>[[Nicolas Barbano]]: ''Disneyland after dark'' ([[TM Tidens Mand|Tidens Mand]] nr. 1, 2001)</ref>.
 
Et folkeeventyr har visse letgenkendelige træk, som i mindre grad findes i kunsteventyrene. Folkeeventyret mangler ofte en detaljeret beskrivelse af personer og steder. Stereotyper er den smukke datter, den fattige bonde, det smukke kongeslot og kongeriget langt langt borte. Det er ofte alt, hvad vi får at vide. Folkeeventyrene kan opdeles i to undergenrer: skæmte- og trylleeventyr. Skæmteeventyrene gør grin med samfundets autoriteter og dårskaber. Latteren rammer typisk adelen og de gejstlige.
 
I trylleeventyrene foregår dele af handlingen i et overnaturligt rum, der er befolket af trolde, nisser, elverpiger og drager. Der er ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, en præmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien.
Anonym bruger