Esaias Tegnér: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 13:
Fra [[1806]] stammer nye påvirkninger; han har nu stiftet bekendtskab med [[Schiller]] og den nyere [[tyske litteratur]], og i digtet ''Försonligheten'', der efter gentagen omarbejdelse fik endelig form i det mandige og pragtfulde ''Fridsröster'', havde han udtrykt sin opfattelse angående trosforskelligheder og individets frie selvbestemmelsesret; men det oprindelig djærve fremstormende mildnes og gentages i mere kunstnerisk behersket form. Samtidig stiftede han gennem [[P.H. Ling|Ling]] bekendtskab med [[Oehlenschläger]]s digtning, og han inspireredes af samtidens begivenheder til digtene ''[[England]] och [[Frankrig|Frankrike]]'', ''[[Horatio Nelson|Nelson]] och [[Wiliam Pitt den yngre|Pitt]]'', men gennembrudet skete, da hans patriotisme vaktes under den voldsomme [[Finske kirg|krig]] mod [[Rusland]] og [[1808]] fremkaldte ''Krigssang for skånska lantvärnet'' og det store [[dityramb]]iske digt ''Svea''. Hans tanker optogs langt mere af fædrelandets kamp end af de begyndende litterære stridigheder, som han vilde holde sig udenfor.
I ''Svea'' har han givet udtryk for den harme og smerte og det håb, som fyldte ham. Digtet, der senere vandt [[Svenska Akademien|Akademiets]] Pris, foranledigede [[Götiska förbundet]] til at optage Tegnér i medlemskredsen, og [[1812]] udgav han en del digte i "[[Iduna]]", blandt hvilke ''Majsång'', ''Skidbladner'' og ''Elden'' er de ejendommeligste. I året 1812 blev Tegnér, der 1806 havde holdt bryllup, udnævnt til [[professor]] i [[Græsk (sprog)|græsk]], en professur, som var oprettet særlig for ham, og der oprandt en række arbejdsår, hvorunder poesien dyrkedes jævnt. Hos akademiadjunkten [[Bolméer]] samledes en skare litterært interesserede, blandt andre [[Heurlin]], [[Palm]], [[Engeström]] og [[Agardh]], og i denne Kreds, den saakaldte ''[[Härberget]]'', der med undtagelse af Agardh alle stod uden for de kæmpende skoler, var
▲ogsaa T. en af de ivrigste Deltagere og den eneste, som traadte frem i den litterære Kamp.
Efter foreløbig at have givet en rent personlig Harme Luft i Digtet »Hammarspik« var han en
Tid lang optagen af at arbejde paa et Tidsskrift, rettet mod den ny Skole, men Planen strandede
| |||