|
I Lund, hvor han indskreves som [[student]] [[1799]], fandt han sig hurtig til rette, fordi han der kunde fortsætte sine [[klassiske sprog|klassiske studier]], og han drev dem så vidt, samtidig med at han fordybede sig i [[filosofisk]] grublen, at han vakte sine [[professor]]ers opmærksomhed og hurtig opnåede forskellige mindre hverv som vicebibliotekar, fakultetsnotar og [[adjunkt]] i [[æstetik]]. Hans digtning er under den lange forberedelsestid en tro afspejling af den storm og trængsel, der satte hans tanker og følelser i svingning. I århundredets første år indsendte han ''Över livets plågor och tröst'', ''Ungdomen'', ''Kulturen'' og andre regelmæssige, stærkt utilistiske og dystre digte til [[Svenska Akademien|Akademiet]], men uden at få belønning, hvorimod han andre steder fra modtog anerkendelse for ''Elegi vid en broders död'' og flere, og [[1804]] fremkaldte det ejendommelige ''Till hembygden'' hans første polemik med en vittig læge, hvori Tegnér svarede ved digtet ''Eskulap''; men disse digte vidner alle mere om hans forbilleders indflydelse, end hvad han selv vil udvikle sig til.
Fra [[1806]] stammer nye påvirkninger; han har nu stiftet bekendtskab med [[Schiller]] og den nyere [[tyske litteratur]], og i digtet ''Försonligheten'', der efter gentagen omarbejdelse fik endelig form i det mandige og pragtfulde ''Fridsröster'', havde han udtrykt sin opfattelse angående trosforskelligheder og individets frie selvbestemmelsesret; men det oprindelig djærve fremstormende mildnes og gentages i mere kunstnerisk behersket form. Samtidig stiftede han gennem [[P.H.Pehr Henrik Ling|Ling]] bekendtskab med [[Oehlenschläger]]s digtning, og han inspireredes af samtidens begivenheder til digtene ''[[England]] och [[Frankrig|Frankrike]]'', ''[[Horatio Nelson|Nelson]] och [[Wiliam Pitt den yngre|Pitt]]'', men gennembrudet skete, da hans patriotisme vaktes under den voldsomme [[Finske kirgkrig|krig]] mod [[Rusland]] og [[1808]] fremkaldte ''Krigssang for skånska lantvärnet'' og det store [[dityrambdityrambe|dityrambiske]]iske digt ''Svea''. Hans tanker optogs langt mere af fædrelandets kamp end af de begyndende litterære stridigheder, som han vilde holde sig udenfor. I ''Svea'' har han givet udtryk for den harme og smerte og det håb, som fyldte ham.
I ''Svea'' har han givet udtryk for den harme og smerte og det håb, som fyldte ham. Digtet, der senere vandt [[Svenska Akademien|Akademiets]] Pris, foranledigede [[Götiska förbundet]] til at optage Tegnér i medlemskredsen, og [[1812]] udgav han en del digte i "[[Iduna]]", blandt hvilke ''Majsång'', ''Skidbladner'' og ''Elden'' er de ejendommeligste. I året 1812 blev Tegnér, der 1806 havde holdt bryllup, udnævnt til [[professor]] i [[Græsk (sprog)|græsk]], en professur, som var oprettet særlig for ham, og der oprandt en række arbejdsår, hvorunder poesien dyrkedes jævnt. Hos akademiadjunkten [[Bolméer]] samledes en skare litterært interesserede, blandt andre [[Heurlin]], [[Palm]], [[Engeström]] og [[Agardh]], og i denne Kreds, den saakaldte ''[[Härberget]]'', der med undtagelse af Agardh alle stod uden for de kæmpende skoler, var også Tegnér en af de ivrigste deltagere og den eneste, som trådte frem i den litterære kamp. Efter foreløbig at have givet en rent personlig harme luft i digtet ''[[Lorenzo Hammarsköld|Hammarspik]]'' var han en tid lang optagen af at arbejde på et [[tidsskrift]], rettet mod den nye skole, men planen strandede på, at meningerne i ''Härberget'' var delte, og Tegnér kom derfor til at stå alene i sin strid.
også Tegnér en af de ivrigste deltagere og den eneste, som trådte frem i den litterære kamp.
Efter foreløbig at have givet en rent personlig Harme Luft i Digtet »Hammarspik« var han en
Tid lang optagen af at arbejde paa et Tidsskrift, rettet mod den ny Skole, men Planen strandede
paa, at Meningerne i »Härberget« var delte, og T. kom derfor til at staa alene i sin Strid.
Den indledtes med »Nyåret 1816« og »Gravdikt över
|
