[[Fil:Andries de Graeff, tekening door Jan Lievens.jpg|thumb|Andries de Graeff]]
'''Andries [[de Graeff]]''', [[ridder]] af Det [[Tysk-romerske rige]],<ref>[http://www.archive.org/stream/nederlandsadelsb1914sgra/nederlandsadelsb1914sgra_djvu.txt Nederland'sNederlands adelsboek 1914 (15 – De Graeff)]</ref>, heerherre af [[Urk]] og [[Emmeloord]] ([[19. februar]] [[1611]] – [[30. november]] [[1678]]), var en [[Holland (provins)|hollandsk]] [[aristokrat]] og [[politiker]] fraunder den [[hollandske Guldalderguldalder]].
Var søn af [[Jacob Dircksz de Graeff]] og Aaltje Boelens Loen, og var [[regent]] og [[borgmester]] i [[Amsterdam]] fra 1646 tilind sietil [[rampjaar|"katastrofeåret"]] i [[1672]]. Han harvar ogsåmedlem væretaf statsrådet medlemi Holland fra 1661 til 1663. Han har også været dijkgraaf (damgrevedigegreve) afi [[Nieuwer-Amstel]] og [[administrator]] af Admiralitetetadmiralitetet i Amsterdam. Han tilhørte det [[Republikanisme|republikanske]] parti påsammen med [[Johan de Witt]] og [[Cornelis de Graeff]], der stod i opposition aftil huset [[Oranien]]. De Graeff, De Witt, [[Gaspar Fagel]] og [[Gillis Valckenier]] indgået i år 1667 for at forhindre huset Oranien magt blev genoprettet foranledige [[Perpetual ediktet]] blev udstedt, hvoraf det fremgår, at kaptajnen generaldirektorat eller den almindelige Admiral i Nederlandene ikke kunne [[statholder]] for en provins. Men daDa England og Frankrig i [[1672]] angreb Nederlandene, blev Johan de Witt og hans bror [[Cornelis de Witt]] lynchet af en rasende folkemængde i Haag. I rampjaar 1672 De Graeff mistede sin kontorer.
I 1655 giftegiftede Andries de Graeff sig igen, denne gang med Elisabeth Bicker van Swieten, datter af [[Cornelis Bicker]] og Aertge Witsen. Han efterfulgtes af hanssine børn Cornelis de Graeff (1650-1678), ridder af Det Tysk-romerske rige, Alida de Graeff (1651-1738), vrijvrouwe af [[Jaarsveld]] og Arnoldina (Aertje) de Graeff (1652-1703), også vrijvrouwe af Jaarsveld.
