Aksærenpris: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot: Ændrer nl:Aar-ereprijs til nl:Aarereprijs
opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse
Linje 4:
| billede = Veronica spicata Glory 1.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Aks-Ærenpris (''Veronica spicata'').
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
Linje 12:
| slægt = Veronica
| slægt_da = [[Ærenpris]]
| art = VeronicaV. spicata}}
| binomialnavn = Veronica spicata
'''Aks-Ærenpris (''Veronica spicata'')''' er en [[staude (botanik)|staude]] med en opret vækst. Stænglen er først lysegrøn og gråfiltet, men den bliver snart rødbrun. Den bærer modsatte, ovale til lancetformede blade med groft takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de blåviolette blomster sidde i tætte, endestillede aks. Frugterne er kuglerunde, kirtelhårede kapsler med talrige frø, som spirer villigt under egnede forhold i Danmark.
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]]
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (5. [[marts]] 2013) i denne artikel -->
'''Aks-Ærenpris''' (''Veronica spicata'') er en 10-40 cm høj [[urt]], der i [[Danmark]] vokser på [[kalk]]rig bund på skrænter og [[overdrev]].
 
== Beskrivelse ==
;Ikke-synlige træk
'''Aks-Ærenpris (''Veronica spicata'')''' er en [[staude|flerårig (botanik)|staudeurt]] med en opret vækst. [[Stængel (plantedel)|Stænglen]] er først lysegrøn og gråfiltet, men den bliver snart rødbrun. Den bærer [[Bladstilling|modsatte]], ovale til [[Bladformer|lancetformede]] [[Blad_(plantedel)|blade]] med groft takket [[Bladrand|rand]]. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrønne. Blomstringen sker i juli-august, hvor man ser de blåviolette blomster sidde i tætte, endestillede aks. Frugterne er kuglerunde, kirtelhårede kapsler med talrige frø, som spirer villigt under egnede forhold i Danmark.
Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten breder sig ved korte udløbere og kan blive tæppedannende.
 
[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juli]]-[[august]], hvor man ser de blåviolette [[blomst]]er sidde i tætte, endestillede [[Aks (plante)|aks]]. [[Frugt]]erne er kuglerunde, kirtelhårede [[Kapsel (frugt)|kapsler]] med talrige [[Frø (plantedel)|frø]], som [[Spiring (plante)|spirer]] villigt under egnede forhold i Danmark.
;Størrelse
0,30 x 0,15 m (30 x 5 cm/år)
 
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er dybtgående og kraftigt. Planten breder sig ved korte udløbere[[udløber]]e og kan blive tæppedannende.
;Hjemsted
 
Planten forekommer fra Skandinavien over Mellem- og Sydeuropa til Lilleasien og videre til Østasien. Den vokser på tør og [[kalk (mineral)|kalkrig]] bund i skovbryn og på overdrev. På [[Öland]]s [[Alvar]] findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Brunelle]], [[Almindelig Draphavre]], [[Almindelig Hjertegræs]], [[Almindelig Mælkeurt]], [[Almindelig Soløje]], [[Alvar-Purløg]], [[Bakke-Jordbær]], [[Bakke-Nellike]], [[Bidende Stenurt]], [[Djævelsbid]], [[Filtbladet Kongelys]], [[Have-Malurt]], [[Hvid Stenurt]], [[Knoldet Mjødurt]], [[Lammeøre]], [[Nikkende Flitteraks]], [[Nikkende Tidsel]], [[Rød Rundbælg]], [[Smalbladet Klokke]], [[Smalbladet Timian]], [[Svalerod]], [[Sølv-Potentil]] og [[Voldtimian]].
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,15 m (30 x 5 cm/år).
 
== Voksested ==
[[Plante]]n forekommer fra [[Skandinavien]] over Mellem- og [[Sydeuropa]] til [[Lilleasien]] og videre til [[Østasien]]. Den vokser på tør og [[kalk (mineral)|kalkrig]] bund i [[skovbryn]] og på skrænter og overdrev.
 
I Danmark vokser den hist og her ved [[Limfjorden]]s og [[Kattegat]]s [[kyst]]er samt på [[Bornholm]]. I resten af landet er den meget sjælden eller helt manglende.
 
Planten forekommer fra Skandinavien over Mellem- og Sydeuropa til Lilleasien og videre til Østasien. Den vokser på tør og [[kalk (mineral)|kalkrig]] bund i skovbryn og på overdrev. På [[Öland]]s [[Alvar]] findes den sammen med bl.a. [[Almindelig Brunelle|Alm. Brunelle]], [[Almindelig Draphavre|Draphavre]], [[Almindelig Hjertegræs|Hjertegræs]], [[Almindelig Mælkeurt|Alm. Mælkeurt]], [[Almindelig Soløje|Soløje]], [[Alvar-Purløg]], [[Bakke-Jordbær]], [[Bakke-Nellike]], [[Bidende Stenurt]], [[Djævelsbid]], [[Filtbladet Kongelys]], [[Have-Malurt]], [[Hvid Stenurt]], [[Knoldet Mjødurt]], [[Lammeøre]], [[Nikkende Flitteraks]], [[Nikkende Tidsel]], [[Rød Rundbælg]], [[Smalbladet Klokke]], [[Smalbladet Timian]], [[Svalerod]], [[Sølv-Potentil]] og [[Voldtimian]].
 
{{-}}
{{Søsterlinks
|commons=Veronica spicata
|species=Veronica spicata
}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}
 
== Kilder ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/scrophularia/veron/verospi.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
{{Fugleognatur|2983}}
 
[[Kategori:Flerårige urter]]