Islandsk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
m →Purisme: linkfix |
||
Linje 75:
== Purisme ==
Islandsk er kendt for en betydelig grad af sproglig [[sprogrensning|purisme]], dvs. at der er vide bestræbelser på at forhindre optagelsen af [[låneord]] fra andre sprog. I stedet anvender man [[neologisme]]r – nydannelser baseret på islandske [[arveord]]; således har man f.eks. i stedet for låneordet "elektricitet" dannet ''rafmagn'' (egtl. "rav-kraft", idet "elektricitet" kommer af det græske ''ḗlektron'', der betyder "rav"). Foruden at måtte danne nye ord for nye, udenlandske begreber, beriges sproget selvfølgelig på naturlig vis, idet man finder på nye ord som ikke nødvendigvis har en genpart i fremmede sprog, men blot for at have ét ord for et begreb, som ellers ville behøve en sætning. Man kan nævne meget nye ord som '''kjörþokki''' (''valgcharme''), dvs. i hvor høj grad en kandidat appellerer til vælgerne, eller '''valkvíði''' (''valgskyhed''), dvs. en tøven eller skyhed om man skal vælge f.eks. det ene eller andet produkt<ref>Hørt og set i fjernsynet i den sammenhæng at en kvinde havde svært ved at bestemme sig hvilken slags læbestift hun skulle købe.</ref>.
Neologismer er kendt fra første færd. Da de første landnamsmænd begav sig til Island så de for første gang varme kilder. Fra deres hjemland havde de medført ordet '''hver''', som betyder ''kedel'', og det brugte de til at nævne de sydende kilder. En '''hver''' behøver ikke at være en springkilde, men en af de varme springkilder fik navnet '''Geysir''', som er et af de få internationale låneord fra islandsk (''gejser'')<ref>''Saga'' er som bekendt et islandsk ord, men man har en ejendommelig kontrast mellem ordets meget specielle internationale betydning og dets altomfattende islandske betydning. På islandsk kan '''saga''' betyde hvadsomhelst, som bliver fortalt eller står i forbindelse med historie. Deraf har man udledt mange kombinationer, '''stríðssaga''' (''krigshistorie''), '''jarðsaga''' (''geohistorie'') o.m.fl.</ref>. Her har vi et eksisterende ord i ny betydning. Man så også lavafelter for første gang, og kaldte dem '''hraun''', som oprindeligt betød ''stenet jord''. Af urgamle nydannelser kan man nævne '''hlaupár''' (''skudår'') som ikke ser ud til at være en direkte låneoversættelse. [[Gletsjer]]e kendte man fra Norge under navnet '''jökull''', men slet ikke i samme omfang som i Island og de voldsomme gletsjerfloder var man ukendt med. De fik navnet '''jökulhlaup''' som er gået over i det internationale geologiske ordforråd. De allerældste og allerfleste nydannelser findes dog hos [[skjald]]ene, hvis levebrød det nu engang var at være så opfindsomme som muligt når det gjaldt at smede nye ord<ref>De brugte selvfølgelig et stort antal [[kenning]]ar, men de bedste eksempler på deres færdighed er de såkaldte '''nýgjörvingar''' (''nylavede ord''), altså nye '''ord''', ikke omskrivninger. (Her må skribenten korrigere sig selv en smule. En nýgjörving er faktisk en omskrivning, men en selvbeskrivende omskrivning, som ikke forudsætter det indgående kendskab til mytologien som kenningar gør.)</ref>. Det antal ord som kun er attesteret en gang er overraskende stort, og er en tribut til deres færdighed. Disse ord har sjældent overlevet deres skabere, men de ligger der, rede til brug<ref>Det er som bekendt vanligt at ord vandrer fra den ene betydning til den anden, somme tider flere gange, i løbet af et sprogs historie. Denne proces hører ikke hjemme her, men jeres skribent kan ikke dy sig for at nævne et af sine yndlingseksempler. På oldislandsk betød ordet '''mella''' [[jætte]]kvinde og '''melludólgur''' er en [[kenning]] for [[Thor|Þór]] (bogstaveligt ''jættekvindernes fjende''). I dag betyder '''mella''' en ''prostitueret'' og '''melludólgur''' er en ''alfons'' eller ''ruffer''.</ref>.
| |||