Korvet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
m →2. verdenskrig: Retter flertydige links (Slaget om Atlanten) |
||
Linje 16:
Under oprustningen op til 2. verdenskrig blev begrebet "korvet" næsten pålagt destroyerne af Tribal-klassen. Tribal-klassen var så meget større og betydeligt anderledes end andre britiske destroyere at man mente at man skulle benytte en anden klassifikation end destroyer – denne idé blev dog droppet. Korvet-begrebet blev i stedet benyttet for mindre masseproducerede eskortefartøjer beregnet til [[antiubådskrigsførelse]], såsom eksempelvis Flower-klassen.
De første moderne korvetter var Flower-klassen (Royal Navy navngav sine korvetter efter blomster, og [[Royal Canadian Navy]] navngav sine efter canadiske byer. Skibenes hovedopgave var at eskortere konvojer igennem [[Slaget om Atlanten (1939-1945)|Slaget om Atlanten]] og på ruterne til [[Storbritannien]] til [[Murmansk]] i [[Sovjetunionen]].
Korvetterne af Flower-klassen blev oprindeligt bygget til patruljetjeneste på åbent hav og var ikke en ideel platform for antiubådskrigsførelse. De var ganske små, for let armeret til at modstå et luftangreb og kun en smule hurtigere end de skibe de skulle eskortere. Dette sidste punkt viste sig at være et problem efter nyere og hurtigere [[Nazi-Tyskland|tyske]] [[ubåd]]sdesign begyndte at vinde frem. Skibene var meget sødygtige og havde gode manøvreegenskaber, men forholdene for mandskabet under længere sejladser var under alt kritik. Disse faktorer gjorde at korvetten overtog meget af eskortetjenesten fra [[fregat]]terne, som var større, hurtigere, bedre armeret og var udstyret med to aksler. Selvom fregatterne ønskeligt var de primære eskorteenheder kunne mange små skibsværfter ikke bygge de større og noget mere komplicerede fregatter, hvorfor korvetterne var den nemmeste og billigste løsning. Et forbedret korvetdesign, Castle-klassen, blev introduceret senere i krigen og forblev i tjeneste frem til midten af [[1950'erne]].
| |||