Landskabsmaleri: Forskelle mellem versioner

 

I England i 1700-tallet brugte man inden for landskabsmaleriet gerne italienske forbilleder, særlig af Claude Lorrain. [[Richard Wilson (Maler)|Richard Wilson]] malede efter sit ophold i Rom stemningsfulde [[Melankoli|melankolske]] landskaber; det samme gjorde [[John Robert Cozens]] – med en tendens til det idyllisk-arkadiske. I det sene 1700-tal udviklede der sig hos malerne en interesse for det ''[[sublim]]e'' i naturen. [[Edmund Burke|Burkes]] undersøgelse fra 1756 af det sublime (''Essay into the Origin of our Ideas of the Sublime and the Beautiful'') førte til idemæssige og kunstneriske diskussioner om hans ideer ikke blot i England, men også i den æstetiske debat i Tyskland.

 

=== Den engelske landskabshave ===

I midten af 1700-tallet udviklede der sig i England i en bevidst modsætning til den arkitektoniske have i Frankrig en ny havekunst, hvis arkitekter orienterede sig mod billeder af [[Nicolas Poussin|Poussin]] og Claude Lorrain, og grænsen mellem haveanlæg og frit landskab blev udvisket. I stedet for havernes lige rækker, akser og symmetri optrådte nu den naturlige plantevækst og den af [[romantikken]] inspirerede "ruin-idyl". Som Adrian von Buttlar formulerer det,<ref>Adrian von Buttlar: ''Der Landschaftsgarten, Gartenkunst des Klassizismus und der Romantik''. Dumont, Köln 1989, ISBN 3-7701-2088-4</ref> "komponeres havescenerne efter reglerne for landskabsmaleri med flader, mellemrum, farve, lys og skygge foruden den forgrund, som indrammer det samlede billede". Hovedrepræsentanter for denne form for landskabshave var [[William Kent (Architekt)|William Kent]] (1664-1748), [[Capability Brown|Lancelot Brown]] (1715-1783) og [[William Chambers]] (1723-1796).

 

== Kilde ==

* [http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0647.html 627 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel)]

 

== Referencer ==