|
Den '''Arnamagnæanske Samling''' (eller '''Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling''', på [[islandsk (sprog)|islandsk]] ''Handritasafn Árna Magnússonar'') er en samling af [[håndskrift]]er, der har sit navn fra den islandske lærde historiker [[Árni Magnússon]] (1663-1730) — Arnas Magnæus på [[latin]]sk. — som,Udo udoverver sin tjeneste som sekretær ved [[Gehejmearkivet]] og professor i dansk arkæologi ved [[Københavns Universitet]], anvendte han det meste af sit liv på at stykkesamle den samling afde håndskrifter sammen, der nu bærer hans navn.
Størstedelen af manuskripterne stammer fra Árni’shans fødeø [[Island]], men han fremskaffede også mange vigtige [[Norge|norske]], danske og [[Sverige|svenske]] manuskripter, foruden en del andre af hovedsagelig europæisk oprindelse.
DaFør Árnisin dødedød i [[1730]] overdrog han samlingen til Københavns Universitet, hvor deden blev en del af [[Københavns Universitetsbibliotek]]. Samlingen blev løbende udvidet via individuelle indkøb, gaver eller anskaffelsen og sammenlægningen af mindre samlinger, for eksempelsom sprogforskeren [[Rasmus Rask]]s samling,. og disseDisse udvidelser endte med at bringebragte antallet af numre op på omkring 3000.
Selv førFør dets uafhængighed af Danmark i [[1944]] havde Island anmodet om at få disse håndskrifter tilbageleverettilbage. Efter en ophidset debat besluttede [[Folketinget]] i maj [[1965]] at sådanne dokumenter i den Arnamagnæanske Samling, der kunne betegnes som værende "islandsk kultureje" – bredt defineret som værker der var forfattet eller oversat af islændinge og hvis indhold helt eller overvejende omhandlede islandske forhold – kunne blive overført til det nyligt grundlagte Institut for Islandske Manuskripter, som.Det er en del af [[Háskóli Íslands|Islands Universitet]].
De var bredt defineret som værker, der var forfattet eller oversat af islændinge, og hvis indhold helt eller overvejende omhandlede islandske forhold.
Beslutningen omhandlede desuden overdragelsen af manuskripter fra [[det Kongelige Bibliotek]], der faldt ind under samme kategori af skrifter som dedem, der skulle udleveres fra den Arnamagnæanske Samling. Desuden indeholdt den enEn særlig klausul der sikrede at to manuskripter fra det Kongelige Bibliotek, [[Codex Regius]] indeholdende den [[Ældre Edda]] og [[Flateyjarbók]], begge blev tilbageleveret.
På selvtrods omaf at de ikke kunne anses for at være "islandsk kultureje" som dette blev defineret afi aftalen. DisseDe to manuskripter blev overleveret straks efter at aftalen var blevet underskrevet i [[1971]]. Den første sending manuskripter blev afsendt fra København til Reykjavík i juni [[1973]], og de sidste to blev afleveret i juni [[1997]]. Lidt over halvdelen af samlingen, 1,666 manuskripter blev overført til Island, foruden 141 fra det Kongelige Bibliotek. Af de manuskripter som stadig befinder siger i København er omkring halvdelen på islandsk, men de omhandler ikke hovedsageligt islandske emner, f.eks.men deer historiske dokumenter om kongerne af Norge og Danmark, religiøse tekster eller oversættelser fra latin og andre sprog.
I [[2009]] blev den Arnamægnæanske Samling tilføjet til listen [[UNESCO]]s ''Memory of the World Register'' ("Liste over Verdens hukommelse").
|
