Wikipedia

Den russisk-svenske krig (1741-1743): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Makecat-bot (diskussion | bidrag)
12.953 edits
m præcisering
Linje 20:
}}
 
Den '''Russisk-Svenske krig 1741–1743''' kaldes på svensk ''Hattarnas ryska krig''. Krigen blev fremprovokeret af "Hattene", som var betegnelsen for et svensk politisk parti, som søgte at genvinde de områder, somder var tabt til russerne underved den[[Freden i Nystad]] (1721) efter [[Store Nordiske Krig]]. De blev tilskyndet af [[fransk]] diplomati, som var interesseret i at aflede Ruslands opmærksomhed fra at støtte sinlandets traditionelle allierede Habsburg[[Habsburgske monarki|Østrig]] i den [[Østrigske arvefølgekrig]].
 
Da 8.000 svenske og finske soldater stod ved den russiske grænse i nærheden af [[Lappeenranta]] (Villmanstrand) og [[Hamina]] (Frederikshamn), erklærede Sverige krig den [[8. august]] 1741. Målet med disse manøvrer var at true [[Sankt Petersborg]] og forberede et statskup i Rusland, som skulle vælte det pro-østrigske regime under tsarina [[Anna Ivanovna af Rusland|Anna Ivanovna]]. Kuppet fandt sted i december 1740, men den nye tsarinazarina, [[Elisabeth af Rusland|Elizabeth]], holdt ikke sit løfte om at tilbagelevere de baltiske provinser til Sverige og fortsatte krigen energisk krigen under vejledning fra sin østrigskvenlige kansler [[Aleksey Bestuzhev]].
 
Truslen mod den russiske hovedstad var afværget allerede den [[3. september]] 1741, da 20.000 russere under feltmarskal [[Peter Lacy]] rykkede fra [[Vyborg]] (sv: Viborg, fi: Viipuri) mod Lappeenranta (sv: Villmanstrand) og tilføjede den svenske general [[Charles Emil Lewenhaupt]] et stort nederlag. I juni [[1742]] havde den 35.000 mand store russiske hær fordrevet 17.000 svenskere fra Hamina (sv: Frederikshamn). Efterhånden som krigen udviklede sig, blev Lewenhaupts stilling uholdbar, og han blev tvunget til at trække sig tilbage mod [[Helsinki]] (sv: Helsingfors). I august 1743 erobrede Lacy [[Porvoo]] (sv: Borgå) og [[Savonlinna]] (sv: Nyslott) og omringede hele den svenske hær i nærheden af Helsinki, hvor han modtog Lewenhaupts kapitulation den [[4. september]].
Linje 29:
Tsarinaen lovede at fjerne sin hær fra Finland på betingelse af, at [[Adolf Frederik af Sverige|Adolf Frederik af Holsten-Gottorp]] — dvs. hendes udpegede efterfølger [[Peter 3. af Rusland]]s onkel – skulle udnævnes til svensk tronarving. Svenskerne gik ind på hendes forslag i håb om, at Adolf Frederik ville være i stand til at opnå bedre fredsvilkår med hende. Elizabeth ville også have, at russiske styrker skulle besætte Sverige for at sikre, at Adolf Frederik blev valgt, men den plan mødte indædt modstand fra de svenske repræsentanter og blev opgivet.
 
Mens fredsforhandlingerne trak ud, ødelagde den russiske flåde en svensk flotille[[eskadre]] i nærheden af [[Korpo|øen Korpo]] (fi: Korppoo). Måneden efter indskibede Lacy, som havde gennemført tilsvarende operationer under [[Store Nordiske Krig]], sig i [[Kronstadt]] med henblik på at gennemføre en landgang i selve Sverige. Da flåden nærmede sig [[Umeå]], kom nyheden om, at [[Freden i Åbo]] var undertegnet, og at Sverige afstod et landområde nordvest for Sankt Petersborg med byerne Lappeenranta og Hamina til Rusland. [[Kymijoki]] floden skulle danne en del af grænsen mellem de to lande. Traktaten markerede en yderligere nedgang i Sveriges status som stormagt i [[Nordeuropa]]. Det afståede område blev lagt sammen med det, som var vundet ved [[Freden i Nystad]] (fi: Uusikaupunki) i [[1721]], til guvernementet Vyborg. De blev senere indlemmet i [[Storhertugdømmet Finland]] i [[1812]].
 
Den svenske general Lewenhaupt blev henrettet for sin dårlige ledelse af krigen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Den_russisk-svenske_krig_(1741-1743)"