Valgkredse i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hofkas (diskussion | bidrag) m + {{Navboks Valgkredse i Danmark}} |
Hofkas (diskussion | bidrag) →Opgørelse af valget: Udvidet og bragt i overensstemmelse med virkeligheden |
||
Linje 157:
=== Opgørelse af valget ===
<ref name="valgloven">www.retsinformation.dk (Økonomi- og Indenrigsministeriet), ''[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135719#K10 Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, Kap. 10, 17-02-2011]'' Hentet 13. marts 2013</ref>
De fire niveauer; hele landet, landsdele, storkredse og opstillingskredse, spiller hver sin rolle i opgørelsen af et folketingsvalg. Det danske valgsystem er et [[forholdstalsvalg]] og er indrettet således at de 175 danske mandater (de fire resternede vælges med to på [[Færøerne]] og to på [[Grønland]]) er delt op på 135 '''kredsmandater''' og 40 '''tillægsmandater'''. Hvert 5. år fastsættes det ud fra [[folketal]], vælgertal og areal, hvor mange kredsmandater der er i hver storkreds og hvor mange tillægsmandater der er i hver landsdel. Bornholms Storkreds er dog sikret mindst to kredsmandater.
Når stemmerne er talt op beregnes først, på storkredsniveau, hvor mange kredsmandater hvert parti og evt. [[løsgænger]]e har vundet. Har man ikke vundet nogen kredsmandater, er der to regler, hvoraf man skal opfylde mindst den ene af dem, der muliggør at man kan få et eller flere tillægsmandater. Enten skal man have opnået 2% af samtlige gyldige stemmer i hele landet, og eller man skal i to landsdele have opnået et stemmetal der er større end det gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr. mandat i de to pågældende landsdele. Har man ikke fået minimum et kredsmandat og opfylder man ikke nogen af disse to regler bliver man ikke repræsenteret i Folketinget.
På baggrund af stemmerne i hele landet, på de partier (og evt. løsgængere) der bliver repræsenteret i Folketinget, beregnes det herefter hvor mange mandater (kredsm. + tillægsm.) hvert parti skal have. Det er her at valget bliver et forholdstalsvalg. Man får altså ligeså mange mandater procentuelt set som ens stemmeandel berettiger til, idet tillægsmandaterne fordeles på landsdelsniveau så det samlede mandatantal passer. (Da man ikke kan tildele halve og kvarte mandater vil det faktiske forhold dog afvige lidt fra det ideelle.
Herefter afgøres det på baggrund af de personlige stemmer hvilke kreds- og tillægsmandater der tilfalder hvilke kandidater og i hvilke opstillingskredse de falder. I denne beregning tildeles kandidaterne, afhængigt af hvilken opstillingsmetode kandidaternes partier benytter, alle ikke en personlige stemmer på partiet (partistemmer) i den eller de opstillingskredse hvor de er opstillet. Hvis flere kandidater fra samme parti er opstillet i samme opstillingskreds, tildeles de partistemmer i forhold til deres indbyrdes personlige stemmetal. Hvis et parti benytter såkaldt [[partiliste-opstilling]] tildeles alle partistemmer til den kandidat der står øverst på stemmeseddelen blandt partiets kandidater.
For en gennemgang af metoden til beregning af mandater se [[Opgørelse af folketingsvalg]].
=== Valgkredse før 2007 ===
| |||