Valgkredse i Danmark: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hofkas (diskussion | bidrag) →Opgørelse af valget: Småret |
Hofkas (diskussion | bidrag) Indsat tabel |
||
Linje 157:
=== Opgørelse af valget ===
De fire kreds-niveauer; hele landet, landsdele, storkredse og opstillingskredse, spiller hver sin rolle i opgørelsen af et folketingsvalg. Det danske valgsystem er et [[forholdstalsvalg]] og er indrettet således at de 175 danske mandater (de fire resternede vælges med to på [[Færøerne]] og to på [[Grønland]]) er delt op på 135 '''kredsmandater''' og 40 '''tillægsmandater'''. Hvert 5. år fastsættes det ud fra [[folketal]], vælgertal og areal, hvor mange kredsmandater der er i hver storkreds og hvor mange tillægsmandater der er i hver landsdel. Bornholms Storkreds er dog sikret mindst to kredsmandater.
Når stemmerne er talt op beregnes først, på storkredsniveau, hvor mange kredsmandater hvert parti og evt. [[løsgænger]]e har vundet. Har man ikke vundet nogen kredsmandater, er der to regler, der muliggør at man kan få et eller flere tillægsmandater, hvoraf man skal opfylde mindst den ene af dem. Enten skal man have opnået 2% af samtlige gyldige stemmer i hele landet, og eller man skal i to landsdele have opnået et stemmetal der er større end det gennemsnitlige antal gyldige stemmer pr.
De to betingelser, udtrykt ved faktiske værdier på baggrund af resultatet af folketingsvalget 2011.<ref>www.dst.dk: [http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17989/ftvalg.pdf Danmarks Statistik, ''Folketingsvalget den 15. september 2011'', p 68, tabel 61] (pdf). Hentet 13. marts 2013</ref>
{| class="wikitable"
|-
! [[Folketingsvalget 2011|FV 2011 (15. september)]] !! Hele landet !! Hovedstaden !! Sjælland-Syddanmark !! Midtjylland-Nordjylland
|- align=right
| Gyldige stemmer pr. kredsmandat || · || 27.125 || 25.972 || 25.845
|- align=right
| 2% af gyldige stemmer || 70.908 || . || . || .
|}
<small>''At der skal en del flere stemmer til et kredsmandat i landsdel Hovedstaden, er en konsekvens af at storkredsenes areal spiller ind i fordelingen af antal kredsmandater''.</small>
På baggrund af stemmerne i hele landet, på de partier (og evt. løsgængere) der ''bliver'' repræsenteret i Folketinget, beregnes det herefter hvor mange mandater hvert parti skal have. Det er her at valget bliver et forholdstalsvalg. Man får altså ligeså mange mandater procentuelt set som ens stemmeandel berettiger til, idet tillægsmandaterne fordeles på landsdelsniveau så det samlede mandat-antal pr. parti kommer til at passe. (Da man ikke kan tildele halve og kvarte mandater vil det faktiske forhold dog afvige lidt fra det ideelle.
Herefter afgøres det på baggrund af de personlige stemmer hvilke kreds- og tillægsmandater der tilfalder hvilke kandidater og i hvilke opstillingskredse de falder. I denne beregning tildeles kandidaterne, afhængigt af hvilken opstillingsmetode kandidaternes partier benytter, alle ''ikke'' personlige stemmer på partiet (partistemmer) i den eller de opstillingskredse hvor de er opstillet. Hvis flere kandidater fra samme parti er opstillet i samme opstillingskreds ([[sideordnet-opstilling]]), tildeles de partistemmer i forhold til deres indbyrdes personlige stemmetal. Hvis et parti benytter såkaldt [[partiliste-opstilling]] tildeles alle partistemmer til den kandidat der står øverst på stemmeseddelen blandt partiets kandidater.
For en gennemgang af metoden til beregning af mandater se [[Opgørelse af folketingsvalg]].
Line 203 ⟶ 214:
==Eksterne kilder/henvisninger==
{{reflist}}
* www.retsinformation.dk: [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135719#K10 (Økonomi- og Indenrigsministeriet), ''Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget'', 17-02-2011] Hentet 13. marts 2013
{{-}}
{{Valg}}
| |||