Rødkløver: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Weblars (diskussion | bidrag) opdatering efter ny Portal:Botanik/Værktøjskasse |
||
Linje 4:
| billede = TrifoliumPratense3.jpg
| billedbredde = 300px
| billedtekst =
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Dækfrøede planter]])
Linje 12:
| slægt = Trifolium
| slægt_da = [[Kløver]]
| art =
| binomialnavn = Trifolium pratense
| binomial_autoritet = [[Carl von Linné|L.]]
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (14. [[marts]] 2013) i denne artikel -->
'''Rød-Kløver''' (''Trifolium pratense'') er en 15-50 cm høj [[urt]], der i [[Danmark]] vokser meget almindeligt på [[eng]]e, skrænter og [[overdrev]]. Rød-Kløver [[Bestøvning|bestøves]] af [[honningbi]]er og [[humlebi]]er og er en god [[biplante]].
'''Rød-Kløver (''Trifolium pratense'')''' er en [[staude]] med en opstigende eller helt opret vækst. Stæglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt, og de er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to skedagtige, lysegrønne fodflige. Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med 1 til tre frø.▼
== Beskrivelse ==
▲
▲Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten har [[symbiose|samliv]] med kvælstofsamlende bakterier, og det betyder, at den er usædvanligt [[protein]]rig, hvad der gør den til en god foderplante. Rød-Kløver bestøves af [[honningbi]]er og [[humlebi]]er og er en god [[biplante]].
[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[maj]]-[[september]], og den består af lyserøde til [[karmin]]røde, smalle [[ærteblomstfamilien|ærteblomster]], der sidder samlet i endestillede hoveder. [[Frugt]]erne er rette [[bælg]]e med et til tre [[Frø (plantedel)|frø]].
0,50 x 0,35 m (50 x 35 cm/år).▼
[[Rod (plantedel)|Rodnettet]] er dybtgående og kraftigt.
Rød-Kløver formodes oprindeligt at stamme fra den [[Frugtbare halvmåne]], og endnu i dag findes den på tyrkiske lavlandsområder sammen med bl.a. ''Aegilops triuncialis'' (en [[Gedeøje]]art), [[Ager-Nigella]], [[Ager-Ranunkel]], [[Ager-Snerle]], [[Almindelig Brunelle]], [[Almindelig Bulmeurt]], [[Almindelig Cikorie]], [[Almindelig Hyrdetaske]], [[Almindelig Klinte]], [[Almindelig Kællingetand]], [[Almindelig Rajgræs]], [[Almindelig Sar]], [[Bibernelle]], [[Bitter Bakkestjerne]], [[Farve-Gåseurt]], [[Græsk Ene]], [[Gul Snerre]], [[Gærde-Valmue]], [[Hvid-Kløver]], [[Hvidmelet Gåsefod]], [[Knoldet Storkenæb]], [[Kruset Skræppe]], [[Lucerne (plante)|Lucerne]], [[Mark-Stenkløver]], [[Middelhavs-Ene]], [[Muse-Vikke]], [[Plettet Arum]], ''Quercus infectoria'' (en [[Eg]]eart), [[Rank Potentil]], [[Rød Arve]], [[Rødknæ]], [[Sort Rævehale]], [[Strand-Krageklo]], [[Sølvbladet Pære]], [[Vild Gulerod]], [[Vild Hør]], [[Vår-Iris]] og [[Weichseltræ]] <ref>[http://web.firat.edu.tr/ffmu/18-1/G%C3%B6zeli%20ve%20Kavak%20Ovalar%C4%B1n%C4%B1n%20(Elaz%C4%B1%C4%9F)%20Floras%C4%B1.pdf İsmail TÜRKOĞLU, Şemsettin CİVELEK og Murat KURŞAT: ''Flora i Gözeli- og Kavaklavlandet''] {{tr sprog}}</ref>. Arten er dog naturaliseret overalt i Europa – især efter [[fysiokratisme|fysiokraternes]] anbefaling af den som jordforbedringsmiddel.▼
▲Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,35 m (50 x 35 cm/år).
== Noter ==▼
== Voksested ==
▲Rød-Kløver formodes oprindeligt at stamme fra den [[Frugtbare halvmåne]], og endnu i dag findes den på tyrkiske lavlandsområder sammen med bl.a. ''Aegilops triuncialis'' (en [[Gedeøje]]art), [[Ager-Nigella]], [[Ager-Ranunkel]], [[Ager-Snerle]], [[Almindelig Brunelle|Alm. Brunelle]], [[Almindelig Bulmeurt|Bulmeurt]], [[Almindelig Cikorie|Cikorie]], [[Almindelig Hyrdetaske|Hyrdetaske]], [[Almindelig Klinte|Klinte]], [[Almindelig Kællingetand|Alm. Kællingetand]], [[Almindelig Rajgræs|Alm. Rajgræs]], [[Almindelig Sar|Sar]], [[Bibernelle]], [[Bitter Bakkestjerne]], [[Farve-Gåseurt]], [[Græsk Ene]], [[Gul Snerre]], [[Gærde-Valmue]], [[Hvid-Kløver]], [[Hvidmelet Gåsefod]], [[Knoldet Storkenæb]], [[Kruset Skræppe]], [[Lucerne (plante)|Lucerne]], [[Mark-Stenkløver]], [[Middelhavs-Ene]], [[Muse-Vikke]], [[Plettet Arum]], ''Quercus infectoria'' (en [[Eg]]eart), [[Rank Potentil]], [[Rød Arve]], [[Rødknæ]], [[Sort Rævehale]], [[Strand-Krageklo]], [[Sølvbladet Pære]], [[Vild Gulerod]], [[Vild Hør]], [[Vår-Iris]] og [[Weichseltræ]] <ref>[http://web.firat.edu.tr/ffmu/18-1/G%C3%B6zeli%20ve%20Kavak%20Ovalar%C4%B1n%C4%B1n%20(Elaz%C4%B1%C4%9F)%20Floras%C4%B1.pdf İsmail TÜRKOĞLU, Şemsettin CİVELEK og Murat KURŞAT: ''Flora i Gözeli- og Kavaklavlandet''] {{tr sprog}}</ref>.
Arten er dog [[naturaliseret]] overalt i [[Europa]] – især efter [[fysiokratisme|fysiokraternes]] anbefaling af den som jordforbedringsmiddel. Den er i Danmark meget almindelig over hele landet på skrænter, overdrev og enge.
{{-}}
{{søsterlinks
|commons=Trifolium pratense
|species=Trifolium pratense
}}
{{-}}
{{Portal|Botanik}}
▲== Noter ==
{{Reflist}}
== Kilder ==
* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/faba/trifo/trifpra.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
{{Fugleognatur|3702}}
[[Kategori:Nytteplanter]]
| |||