Magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Ramloser (diskussion | bidrag) m retter lidt i noteopsats |
||
Linje 9:
Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof [[Michel Foucault]] var fortaler for. Han fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>
I nyere forskning knyttes magtbegrebet især til [[beslutningstagen|beslutningsprocesser]] i [[virksomhed]]er og i [[stat]]er. I disse analyser er magt differentieret, fx. på fire niveauer: ''direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt''.<ref> Christensen & Daugaard Jensen (2006), Kap. 3 OG 4</ref>
=== Direkte magt ===
Line 26 ⟶ 25:
Denne accept betyder, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den virkelighedsopfattelse, som disse institutioner skaber.
Denne magt udøves ikke, da den ligger indlejret i aktøren (f.eks. som [[norm]]er). Begrebet er beslægtet med begreberne [[struktur]]el [[vold]] og [[symbol]]sk magt, som fremhæver, at magten usynliggøres gennem en følelsesmæssig underkastelse af borgerne under de herskende klassers italesættelse af verden.<ref>Pierre Bourdieu (1997), s.187f.</ref>
Linje 48:
== Litteratur ==
*Bourdieu, Pierre (1997): ''Af praktiske grunde'', Hans Reitzels forlag, København
*[[Søren Christensen
*Togeby, Lise et. alt. (2003): ''Magt og Demokrati i Danmark-Hovedresultater fra magtudredningen'',Århus Universitetsforlag
▲*Foucault, Michel (2003): ''Socialmedicinens fødsel'', Distinktion nr. 3, s. 11-23
== Eksterne kilder/henvisninger ==
*[[Fyrsten]]
| |||