Magt: Forskelle mellem versioner

:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957):, ”Thes. Concept202</ref> ofDahl Power”.tilføjer, at magt er en relation mellem A Behavioralog ScienceB, volhvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).2 <ref>Robert A. Dahl (1957), s. 202203</ref> [[Peter Bachrach]] og [[Morgan Baratz]] tager også udgangspunkt i [[aktører]]nes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede [[klasse]]r udøver magt gennem [[dagsorden]]sfastsættelsen.

I nyere forskning knyttes magtbegrebet især til [[beslutningstagen|beslutningsprocesser]] i [[virksomhed]]er og i [[stat]]er. I disse analyser er magt differentieret, fx. på fire niveauer: ''direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt''.<ref> {{Harvnb|Christensen & Daugaard Jensen (|2006), Kap. 3 OG 4|p=16}}
</ref>

I 2003 offentliggjorde et udvalg, nedsat af [[Folketinget]] der i [[1997]] stillede opgaven, at igangsætte "en analyse af demokrati og magt i Danmark" til uafhængige forskere <ref> Under [[Poul Nyrup Rasmussen]]s regeringstid</ref> en rapport om [[Magtudredningen|Magtens fordeling]] i [[Danmark]]. <ref>Lise Togeby et. alt. (2003)</ref> Rapporten forklarerfastlægger magtbegrebet som en ressource, der tilfalder aktører eller grupper af aktører. Rapporten oppfatter magtefordelingen som et [[nulsumsspil]], hvor der er vindere og tabere. Det fremgår, at borgerne i almindelighed har fået mere magt i perioden op til rapportens offentliggørelse. Det er især i dette perspektiv, at demokratiet sættes i fokus. Borgerindflydelse er knyttet til den enkelte borgers grad af aktiv deltagelse og denne deltagelse har styrket de demokratiske institutioner, samtidig med at deltagelsen har antaget nye former. <ref>Togeby et. alt. (2003), s. 55f </ref>. I et sociologisk perspektiv er deltagelsen og dermed også adgangen til demokratiske processer dog ulige fordelt. Uligheden er primært et resultat af fordelingen af uddannelsesressourcerne. Denne synsvinkel udfoldes fortrinsvis i kapitel 5, som omhandler forskellige uligheder i forhold til [[medborgerskab]], men også i kapitel 19 om [[indvandring]]ens udfordringer af [[nationalstat]]en berøres dette spørgsmål. Endvidere inddrages statsborgerskabets betydning for deltagelse i formaliserede valghandlinger i analysen, som konkluderer, at udviklingen i det danske demokrati "overvejende har været af positiv art." <ref>Togeby et. alt. (2003), s.404</ref>