Magt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ramloser (diskussion | bidrag) nyt afsnit om magtens oprindelse og natur |
Ramloser (diskussion | bidrag) m lidt mere kød |
||
Linje 1:
'''Magt''' er et [[middelalder]]ord og kommer fra [[Tyskland]]s "macht". Den grundlæggende betydning sigter til situationer, hvor nogle personer tvinger deres [[vilje]] igennem, f.eks. med [[regel|regler]], [[
[[Robert A. Dahl]] er ophav til en definition om magtanvendelse:
:"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.<ref>Robert A. Dahl (1957), s. 202</ref>
Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt). <ref>Robert A. Dahl (1957), s. 203</ref> [[Peter Bachrach]] og [[Morgan Baratz]] tager også udgangspunkt i [[aktører]]nes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede [[klasse]]r udøver magt gennem [[dagsorden]]sfastsættelsen. Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof [[Michel Foucault]] var fortaler for. Han fremhæver bl.a., at [[biopolitik]] er en ny [[genealogi]] for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den [[jura|juridiske]] magtopfattelse.<ref>Michel Foucault (2001), s. 16</ref>
Line 12 ⟶ 14:
== Magtens natur ==
Forestillingen om magt kan spores tilbage til [[antikken]]; det er dog først ved bruddet med [[religion|det religiøse verdensbillede]], hvor [[Gud]] er almægtig, at magtens natur og oprindelse gøres til genstand for [[filosofi]]ske overvejelser.
<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=12f.}}</ref> [[Machiavelli]] og [[Hobbes]] nævnes ofte som de første, der anvender magtbegrebet i et politisk magtperspektiv.<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=13}}</ref> I debatten om samfundets indretning var [[John Locke]] blandt de første, der anbefalede [[magtadskillelse|magtdeling]] som princip.<ref> ''Two Treatises of Civil Government'' fra 1690</ref> Lockes opdeling i tre magtudøvere: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Montesquieu videreudviklede dette perspektiv i sit værk ''De l'esprit des lois fra 1748'', hvor han knyttede magtdelingsprincippet til en analyse af Statsforfatningen i [[Storbritannien]]. Tredeling af magten havde stor indflydelse på Den franske revolution og på [[USA]]'s forfatning, hvor ''checks and balances''<ref> at de tre magtformer udøver indbyrdes kontrol</ref> er bærende princip. Heraf fremgår, at magt er knyttet til [[suverænitet]] og at den kan misbruges. I et [[demokrati]] er den folkelige kontrol med magtudøvelsen derfor af afgørende betydning.<ref>{{Harvnb|Laustsen|2006|p=23f.}}</ref> [[Folkesuverænitetsprincippet]] stiller magtforskningen overfor et grundlæggende problem: Hvorledes kan magten kontrolleres, hvis den principielt tilhører hele folket?
[[Karl Marx]] og [[Friedrich Engels]] hævdede i [[Det Kommunistiske Manifest]], at magten i et [[kapitalisme|kapitalistisk]] samfund er forbundet med [[ejendomsret]]ten til produktionsmidlerne. <ref>[[http://marxister.dk/bog.php?id=17&forf=1 ''Marxisme online Det Kommunistiske Manifest]]''</ref> [[Max Weber]] anskuede magt som et differentieret begreb, hvor den [[økonomi|økonomiske]] magt den [[organisation|organisatoriske magt]] og andre magtformer er koblinger, der giver ''herredømmet'' [[struktur]].<ref name="Weber">{{Harvnb|Laustsen|2006|p=186}}</ref> Magten er for Weber både "muligheden for at påtvinge andre ens vilje" og
en relation, der ligger skjult i samfundets struktur.<ref name="Weber"/> Denne komplekse opfattelse af magt har inspireret senere forskere som fx. [[Michel Foucault]].
== Magtens former ==
=== Direkte magt ===
| |||